Temafoto.
Temafoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

’Vagabonder’ forkæles på Berlin-tur

Spændende rejse i december

Rejseselskabet 'Vagabonderne' gennemfører i tiden 12.-15. december 2017 en tur til Berlin, hvor der i år er lagt ekstra vægt på komfort og oplevelser.

Indkvarteringen er bestilt på hotel 'Riu Plaza' beliggende direkte i Berlins hjerte på Kurfürstendam, hvorfra alle udflugter og ture starter. Deltagerne vil bl.a. opleve Berlin på en rundtur til regeringskvarteret, fjernsynstårnet, Branderburger Tor og Potsdammer Platz med mere.

Bydelen Potsdam bekrives som en af Tysklands smukkeste bydele, omgivet af pragtfulde natur- og kulturlandskaber med historiske parkanlæg, som siden 1990 har været optaget i UNESCO's liste over bevaringsværdige områder.

Begge aftener vil der blive lejlighed til at se julemarkededer i hhv. 'Schloss Charlottenburg' og 'Potsdam'.

Også et af Europas største varehuse 'Kaufhaus des Westens' (forkortet 'KaDeWe'), skal besøges.

Turen foretages i 5-stjernet langtursbus, og på udturen er der reserveret bord på færgen Gedser-Rostock med morgenmadsbuffet.

Alle kan deltage i 'Vagabond-rejserne', der er ingen krav om medlemskab af en forening eller bopælsadresse, alder med videre. Rejsen er tilrettelagt således, at også deltagere med et mindre handikap kan deltage – man deltager i aktiviteter alt efter evne og formåen. Rollator eller sammenklappelig kørestol kan medtages.

Spørgsmål kan rettes til Kurt Ernst på telefon 4817 3751 - mail: kurternst@fasttvnet.dk, hvor også detaljeret program kan rekvireres. Der er p.t. cirka 15 pladser ledige.

'Vagabonderne' opstod spontant for 8-10 år siden, som en udløber af Allerød Pensionistforenings rejseudvalg.

Publiceret: 11. August 2017 12:03

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere