Mand vakte mistanke ved golfklub

Gik rundt og kiggede på bilerne ved Mølleåens Golfklub

Af
Af Michael Braunstein

En mand, som tirsdag aften gik rundt og kiggede på bilerne, der holdt parkeret ved Mølleåens Golfklub, vakte mistanke hos en 51-årig borger. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Borgeren vidste, at der dagen forinden havde været indbrud i nogle biler i området og rettede derfor henvendelse til manden, for at høre, hvilket ærinde han havde.

Da borgeren henvendte sig til manden, gik denne hen til en anden bil, hvor der sad to-tre andre i, hvorefter de kørte fra stedet.

Manden beskrives som østeuropæisk af udseende, 25-30 år, 175-180 cm høj og almindelig af bygning. Han havde kort, brunt hår og mellemrum mellem fortænderne. Manden talte engelsk og var iført en mørk pilotjakke og lysegrå jogging bukser med sorte lapper som lommer, oplyser politiet.

Publiceret 23 May 2018 15:15

SENESTE TV