Kvinde i Allerød snydt for 14.000 kroner

Mand i Gentofte udsat for samme slags bedrageri

Af
Af Michael Braunstein

Torsdag formiddag anmeldte en kvinde fra Allerød, at hun tirsdag eftermiddag var blevet kontaktet telefonisk af en engelsktalende mand med indisk accent, som påstod at arbejde for Microsoft.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Manden oplyste, at kvindens sikkerhedscertifikat var udløbet, og at hun derfor var sårbar over for hackerangreb.

Manden fik ifølge politiet fjernadgang til kvindens computer, ligesom han fik oplysninger om kvindens NEM-id og kontonummer, således hun kunne betale for sikkerhedscertifikatet.

Det resulterede i, at der efterfølgende blev hævet omtrent 14.000 kroner fra kvindens konto – og det postulerede sikkerhedscertifikat blev aldrig opdateret, da det hele var et svindelnummer, fastslår politiet.

Samme anmeldelse indløb nogle timer senere, denne gang fra en mand i Gentofte, der tirsdag eftermiddag havde været udsat fra samme svindelnummer, hvorefter der var hævet omtrent 28.000 kroner fra hans konto.

Publiceret 25 May 2018 17:30

SENESTE TV