Lommetyv på spil på Allerød Station

71-årig mand fik stjålet sin pung

En lommetyv slog mandag aften til mod en 71-årig mand fra Allerød, der fik stjålet sin pung.

Den 71-årige har til Nordsjællands Politi oplyst, at han mandag aften omkring klokken 20.00 sad på en bænk ved Allerød station og ventede på bussen. Da han kom ind i bussen, kom der en mand og spurgte, om der var én, der havde tabt to kort: Et Visa-kort og et medlemskort.

Den 71-årige opdagede her, at hans pung var stjålet fra en lomme i hans jakke. Pungen indeholdt diverse betalingskort og lidt kontanter. Manden havde ikke opdaget noget mistænkeligt, oplyser politiet.

mik.

Publiceret 14 November 2018 12:30

SENESTE TV