Temafoto.

Temafoto.

Politiet: Bil kørte stærkt frem mod skolepatrulje

Anmeldelse om fare for liv eller førlighed ved Lillevang Skole afdeling Lillerød

farlig kørsel Klokken 08.00 onsdag kørte en guldfarvet Suzuki Swift ifølge en anmeldelse til Nordsjællands Politi stærkt frem mod børnene, der agerede skolepatrulje ved Lillevang Skole på Frederiksborgvej i Lillerød.

Politiet oplyser i sin døgnrapport - under overskriften: 'Fare for liv eller førlighed' - at bilen angiveligt kørte frem mod børnene, selv om de spærrede vejen for køretøjer.

Et af børnene blev i den forbindelse forskrækket og trådte tilbage for at lade bilen passere, oplyser politiet, der har denne beskrivelse af føreren af bilen: Mand, dansk af udseende, 45-50 år, 180-185 cm. høj, kraftig af kropsbygning, hvid i huden og med kort sort hår. Han var iført en mørk vindjakke.

mik.

Publiceret 15 November 2018 11:47

SENESTE TV