En 33-årig butikstyv fra Birkerød er blevet sigtet for vold, efter at han forleden tildelte en Netto-medarbejder i Allerød et knytnæveslag og en albue i ansigtet, oplyser Nordsjællands Politi. Arkivfoto

En 33-årig butikstyv fra Birkerød er blevet sigtet for vold, efter at han forleden tildelte en Netto-medarbejder i Allerød et knytnæveslag og en albue i ansigtet, oplyser Nordsjællands Politi. Arkivfoto

Butikstyv gav Netto-medarbejder knytnæveslag og albue i ansigtet

Af
Martin Warming

vold En 45-årig mand, der er ansat i Netto på Allerød Stationsvej, blev tirsdag eftermiddag tildelt et knytnæveslag og en albue i ansigtet af en 33-årig mandlig butikstyv fra Birkerød.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Allerød Nyt.

Netto-medarbejderen havde taget den 33-årige butikstyv på fersk gerning, da han var i gang med at fylde sine lommer med varer fra butikken og havde bedt ham følge med ind på kontoret. Den 33-årige mand fulgte først frivilligt med, men pludselig tog han flugten gennem butikken.

Netto-medarbejderen forsøgte at stoppe ham, og i den forbindelse opstod der noget tumult, hvor den 33-årige butikstyv altså tildelte den 45-årige mand et knytnæveslag og en albue i ansigtet.

Det lykkedes medarbejderen og to kunder at tilbageholde den 33-årige butikstyv fra Birkerød, til politiet nåede frem. Han er nu blevet sigtet for vold.

Den 45-årige Netto-medarbejder kom ikke alvorligt til skade, oplyser Nordsjællands Politi.

Publiceret 25 January 2019 10:38