Fire nye indbrud i Lillerød er blevet anmeldt til Nordsjællands Politi. Temafoto:

Fire nye indbrud i Lillerød er blevet anmeldt til Nordsjællands Politi. Temafoto: Andrey Popov - stock.adobe.com

Fire indbrud mere anmeldt i Lillerød

I Møllemoseparken blev en indbrudstyv overrasket - og kørte væk på cykel

indbrud Nordsjællands Politi har modtaget fire anmeldelser mere om indbrud, alle fra Lillerød. I forvejen havde politiet fået anmeldelser om syv indbrud i Lillerød og Blovstrød, primært i den forgangne weekend.

I Møllemoseparken blev en indbrudstyv 15. juli kl. 10.51 overrasket af anmelderen, og tyven kørte derefter derfra på cykel. Gerningsmanden var iført en grå trøje og medbragte to plastikposer. Politiet oplyser i sin døgnrapport, at han muligvis er 'rimelig slank'.

To gange har der været indbrud på Porsevej i Lillerød.

Det første indbrud fandt sted mellem 14. juli kl. 16.00 og 15. juli kl. 11.45. Her blev en rude aflistet, og der blev stjålet elektronik og smykker.

Det andet indbrud er foregået mellem 14. juli kl. 12.00 og 15. juli kl. 11.30. Også her er en rude aflistet, men det er ikke opgjort, hvad der måtte være stjålet.

På Bakkevej i Lillerød blev en rude ligeledes aflistet mellem 13. juli kl. 12.00 og 15. juli kl. 16.52. Der blev intet stjålet fra villaen, oplyser politiet.

mik.

Publiceret 16 July 2019 11:03