DEBAT:

Børne- og læringssyn og kortere skoledage?

Kirsten Andreasen, Bastrupvej 5, Lynge

Når man læser det fælles børne- og læringssyn i Allerød kommune er det let at være enig i, at børnene naturligvis skal trives!

Det kan dog godt være svært at trives i de lange skoledage, som skolebørnene pt bliver budt.

Vores datter er glad for skolen, glad for sine klassekammerater og glad for sine lærere. Alligevel kan hun ofte ikke overskue at gå i gang med skoledagen. Som forældre sørger vi for, at det grundlæggende fundament er på plads: få spist og sovet, sport i fritiden, men ikke for meget; der stadig er tid til at slappe af. Hun er kort sagt glad for skolen, og hun er skoleparat.

Men hvorfor alligevel noget med 'uoverskueligt' og 'skole'? Dagene er for lange, som jeg ser det.

Dels er det børn, dels er skolen ét langt kursus, for de lærer jo nyt - jeg er selv mere træt efter en kursusdag end efter en almindelig dag på jobbet. Mig bekendt har de længere skoledage ikke ført til mere læring. Det er i hvert fald ikke dét, vi oplever.

Nu skal tilføres penge til bl.a. skoleområdet; det er glædeligt! Mit håb og ønske at de ekstra ressourcer kan være med til at finansiere en kortere skoledag.

Så kære politikere: Det her må være alle tiders chance for at sætte mere handling bag ordene om børns trivsel!

Publiceret 09 January 2018 15:08

SENESTE TV