En dronning kommer til Lillerød

Helena Grayston - kendt som ’Syltedronningen’ - besøger Potteriet

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

Det er ikke så tit, at der er royalt besøg i Lillerød, men 17. februar kommer det tæt på: Her kan man møde selveste 'Syltedronningen', Helena Grayston, i Potteriet på Kollerødvej.

Der vil mellem kl. 11-14 være smagsprøver og salg af sylterier, og så vil 'dronningen' præsentere sin syltebog, oplyser indehaver af Potteriet, Rikke Fjalland, der selv vil bage brød til lejligheden.

Læs også: Potteriet: Nu også workshops på hverdage

Helena Grayston fra Allerød har en mission: Hun vil have danskerne til at sylte og fuldende oplevelsen ved at bringe smagsnuancerne fra syltede produkter ind i måltidet.

Navnet 'Syltedronningen' opstod, da Helena Grayston i 2013 vandt Politikens konkurrence om Danmarksmesterskabet i syltning med Rustik Rabarbersyltetøj. Hun har skrevet bogen 'Syltedronningen - moderne syltning til alle måltider' med over 50 opskrifter.

Publiceret 08 February 2018 08:30

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV