Ekstremsport på skoleskemaet

Det har man på Lillevang Skole, afdeling Lillerød, i 7. klasse.

De fleste af os tænker triathlon og ironman i sammenhæng. Vi tænker den klassiske lange distance, hvor der svømmes 3,9 kilometer, cykles 180 kilometer og hvor der afsluttes med et marathon.

Så vidt er det dog ikke kommet på Lillevang Skole, afdeling Lillerød - men en gruppe 7. klasses elever har alligevel kastet sig over et nyt valghold fra årets skolestart, nemlig ”Triathlon”.

Læs også: DEBAT: Skolereformen - en brøler

Holdet består af 19 friske drenge og tre seje piger, som i løbet af året har arbejdet med disciplinerne løb, cykling og svømning. Målet er selv at deltage i et mini-triathlon i maj måned, hvor Islev triathlon er arrangør. Her er distancen rimelig. De unge mennesker skal konkurrere i 200 meter svømning, 14 kilometer på cykel og tre kilometer løb eller den dobbelte distance.

“Den store udfordring er også mentalt, da det ikke nødvendigvis er alle tre discipliner, der er ens stærke side. Spændende bliver det i al fald at følge holdet, som virkelig består af en sej flok, der altid er klar til at give den gas og har været det hele året i al slags vejr. Dem er vi ret stolte af,” siger lærerne Cathrine og John, som varetager undervisningen.

Det skriver Lillevang Skole, afdeling Lillerød, i en pressemeddelelse.

Publiceret 16 February 2018 07:15

Allerød Nyt nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Allerød Nyt
SENESTE TV