I år deltog 112 børn og voksne på den årlige skitur med Klub Allerød. Privatfoto

I år deltog 112 børn og voksne på den årlige skitur med Klub Allerød. Privatfoto

De svenske pister blev indtaget af 100 børn og unge fra Allerød

Det er efterhånden en fast tradition, at Klub Allerød, der består af Klub Vest, Skakten, Rønnen & Klub Blovstrød, tager på skitur i vinterferien. I år deltog 112 børn og voksne på turen, der gik til skisportstedet Lindvallen Sälen i Sverige.

Skiferien blev en uforglemmelig tur for de 100 børn og unge i alderen 11 til 17 år og 12 medarbejdere, der både stod på ski og snowboard i de svenske fjelde. 

Fik du læst: Sjældent syn: Søndag bød på isdykning i Allerød

"For nogle af de ældste medlemmer var denne tur deres femte eller endda sjette, og for en stor del af de yngste 5. klasser var denne deres første skitur med Klub Allerød. På trods af utrolig mange nybegyndere på såvel ski som snowboard, kom alle ud at køre på de fleste pister af forskellig sværhedsgrad. Lørdag var sidste dag på ski, og her havde alle børn og voksne sat hinanden stævne øverst oppe på Gustav pisten, hvor der som altid blev taget gruppe- og fællesbilleder", lyder det fra Morten Foldager, der er afdelingsleder i klubben. 

Fik du læst: Video: Rockmusik fyldte Engholmkirken til randen

Han sender sammen med de 11 andre medarbejdere en stor tak til de 100 deltagende børn og deres forældre. 

"De 100 klubmedlemmer har et ukueligt gåpåmod, og alle forældrene skal have en stor tak, fordi de som altid viser os den store tillid det er, at sende sit barn af sted på en ugelang skitur langt nordpå", siger han og afslører, at planlægningen af næste års Lindvallen-skitur allerede er i gang. 

hhs

Publiceret 06 March 2018 05:15