Allerød hyldede unge sportstalenter ved prisfest

2017 var et godt sportsår for Allerøds unge sportsudøvere og deres trænere. Det blev fejret ved Ungdomsfondens prisfest

Af
Af Kristina Pihl

Allerøds talentfulde sportudøvere og deres trænere blev hyldet tirsdag aften, hvor Ungdomsfondens bestyrelse traditionen tro inviterede til prisfest.

For andet år i træk blev prisoverrækkelsen holdt som en stående reception på Allerød Rådhus, hvor de mange klubber og foreninger kunne fejre det forgangne års flotte resultater med friskbagte rådhuspandekager.

Fik du læst: Se de smukke vinterfotos fra læserne

For at blive fejret ved Ungdomsfondens Prisuddeling skulle man have vundet et Sjællandsmesterskab, Danmarksmesterskab, nordiske mesterskaber, Europamesterskaber eller Verdensmesterskab i løbet af 2017.

Et godt sportsår

Ungdomsfondens Prisuddeling har været en fast tradition siden 1970. Ifølge formand for Allerød Idrætsunion, Dorte Paludan, har idrætspræstationerne i 2017 dog skilt sig ud:

”Aldrig i min tid har der været så mange velkvalificerede ansøgere, og det har været rigtig svært at vælge prismodtagerne i år,” fortalte hun fra scenen.

Fik du læst: Flere vil bo i Lynge: Nyt boligområde på vej

Borgmester Karsten Längerich, der var med til at overrække priserne, var heller ikke i tvivl om, at 2017 havde været et godt sportsår.

”Når jeg ser ned over listen af sportsfolk, vi skal hylde, så er det fantastisk at se, hvilke resultater vores talenter har opnået i 2017,” lød det fra borgmesteren, da han bød velkommen til de mange fremmødte.

Mikkel Rafner fra KFUM Allerød-Lynge vandt minilederprisen. Foto: Kristina Pihl

Mikkel Rafner fra KFUM Allerød-Lynge vandt minilederprisen. Foto: Kristina Pihl

Dygtige miniledere

Aftenens første pris var Ungdomsfondens minilederpris, som i år gik til Mikkel Rafner, Alexander Reves og Mathias Møller Bruhn.

Mikkel Rafner har været KFUM-spejderne i 14 år, og han modtog prisen for sit store engagement i foreningen KFUM Allerød-Lynge.

”Det er altid en fornøjelse at arbejde sammen med Mikkel. Når vi andre løber tør for ideer, ryster han lige et eller andet ud af ærmet,” lød det blandt andet i indstillingen.

Alexander Reves fra Lynge-Uggeløse IF Fodbold vandt minilederprisen for det særlige trænerarbejde, han gør i klubben.

Fik du læst: Politiet advarer:" Voldsomt vejr på vej - kør i god tid"

”I indstilling lyder det, at vi har med en vildt sjov og glad dreng at gøre, men også en træner, der inspirerer og med sin lærene måde at træne på er med til at fastholde drengene i en model, der hedder, at det skal være sjovt at gå til fodbold,” lød det fra scenen, inden Alexander Reves blev kaldt op.

Mathias Møller Bruhn fra Det Danske Spejderkorps 1. Lillerød, vandt også en minilederpris.

”Til gruppearrangementer kan vi altid regne med Mathias. Der findes ikke ordet ”nej” i hans ordbog. Det er så vigtige, at vi som gruppe ikke misbruger Mathias venlighed og engagement. Med minilederprisen vil vi gerne udtrykke vores taknemlighed for, at vi har lært Mathias at kende.”

Allerød Orienteringsklub var på scenen for at blive hædret for deres flotte resultater i 2017. Foto: Kristina Pihl

Allerød Orienteringsklub var på scenen for at blive hædret for deres flotte resultater i 2017. Foto: Kristina Pihl

Store lederindsatser

Ungdomsfondens lederpris gik i år til Anne Poulsen, der er leder i FDF Allerød. 

”Annes engagement er uden lige, og hun er altid fuld af energi, skøre ideer og påfund, både i forhold til børnene men også de øvrige ledere," stod der i indstillingen.

Nicholai Vesterløkke modtog Ungdomsfondens lederpris for sit engagement som leder for Allerød Sportdykkerklub, ORCA. Det var første gang, at den idrætsgren modtog en pris.

”I ORCA har Nicholai skabt rammerne og aktiviteterne, så ORCA i dag har en af landets mest succesfulde ungdomsafdelinger. Du brænder for at give din viden videre(...),” lød ordene til Nicholai Vesterløkke

Allerød Idrætunions lederpriser

Allerød Idrætsunion uddelte også to lederpriser – ungelederprisen og lederprisen.

Ungelederprisen gik til Axel Rasmussen fra Allerød Tennisklub.

”Du er en populær og engageret tennistræner. Du træner både juniorer og voksne motionister, og om sommeren er du nok på anlægget syv dage om ugen. Allerød Tennisklub sætter stor pris på din flid og dit engagement, ” sagde Dorte Paludan fra scenen.

Fik du læst: Skulderklap: Ridepiger blev hædret for deres store indsats

Det var Ann Nielsen fra Lillerød Badminton, der kunne kalde sig vinderen af Allerød Idrætsunions lederpris.

”Hendes hjerte banker varmt – både for klubben og den enkelte sportslige og sociale udvikling og resultater,” lød det, inden Ann Nielsen blev kaldt op på scenen.

Ann Nielsen fra Lillerød Badminton vandt Allerød Idrætunions lederpris. Foto: Kristina Pihl

Ann Nielsen fra Lillerød Badminton vandt Allerød Idrætunions lederpris. Foto: Kristina Pihl

Stort talent blev hyldet

Aftenens sidste pris var Team Allerøds talentpris, der blev uddelt for tredje gang. I år gik den til det 13-årig tennis-talent Anna Tang, der modtog prisen og de 10.000 kroner.

”Hun har siden september 2017 ligget nummer et på ranglisten i sin aldersgruppe, og hun dyrker sin sports i den højeste liga i Danmark. Det der er helt særligt er, at hun spiller på Hillerød senior-førstehold i elitedivisionen, og det er selvom hun stadigvæk er U14 spiller,” lød det blandt andet fra Kim Bruun fra Team Allerød.

null

Publiceret 07 March 2018 15:30

SENESTE TV