Formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh, uddelte prisen som ’Årets Butik’ til Karina Ravn, da foreningen holdt generalforsamling. Pressefoto

Formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh, uddelte prisen som ’Årets Butik’ til Karina Ravn, da foreningen holdt generalforsamling. Pressefoto

Allerød Handelsforening:

Optimisme og tro på fremtiden

Den nye citymanager, Susanne Karlsson, blev præsenteret på generalforsamling

Af
Michael Braunstein

Michael Braunstein

Stemningen var god og optimismen og troen på fremtiden stor, da Allerød Handelsforening 15. marts holdt generalforsamling.

“Folk tror på fremtiden for Lillerød som handelsby. Og vi er utroligt glade for, at ejerne og kommunen bakker op om det nye samarbejde i Byforum,” siger formanden for Allerød Handelsforening, Lene Krogh, til Allerød Nyt.

På generalforsamlingen blev den nye citymanager, der er ansat af Byforum - Susanne Karlsson - præsenteret. Hun orienterede om sine planer fra 1. april, hvor hun starter i jobbet.

I sin beretning kom Lene Krogh ind på det forgangne års aktiviteter, idet hun takkede foreningens aktivitetsudvalg for en stor indsats.

Læs også: Se billederne: Tønderne fik tæsk i Lillerød, Lynge og Blovstrød

“Jeg understregede, hvor vigtigt det er, at vi støtter hinanden og står sammen, også i den fremtid, der nu tegner sig - en fremtid, hvor vi kan glæde os over positive tiltag, især i form af Byforum,” siger Lene Krogh.

På generalforsamlingen blev 'Årets Butik 2018' kåret, og hæderen gik til Karina Ravn.

“Blandt begrundelserne er det gode humør, den tro på fremtiden, den positive indstilling, den store opbakning og de mange initiativer, Karina Ravn udviser,” siger Lene Krogh.

Nyvalgt til bestyrelsen blev Lisbet Mylov, Nordea, og bestyrelsen består desuden af Lene Krogh, Brillehuset, Søren Lorentsen, Kop & Kande, Ole Bigler, Kvickly, og Karna Lønne, Krukkerne (genvalgt). Bestyrelsen har ikke konstitueret sig i skrivende stund.

Genvalgt som suppleant blev Ayse Akkas, Via Roma Sko & Accessories, mens Kjeld Ryberg, Cosco Hair, er nyvalgt suppleant.

Publiceret 16 March 2018 15:37