Igen i år kommer Cirkus Baldoni til Allerød - og traditionen tro sætter Allerød Nyt billetter på højkant. Cirkusdirektør René Baldoni glæder sig til at byde publikum velkommen. Pressefoto

Igen i år kommer Cirkus Baldoni til Allerød - og traditionen tro sætter Allerød Nyt billetter på højkant. Cirkusdirektør René Baldoni glæder sig til at byde publikum velkommen. Pressefoto

Konkurrence:

Vind billetter til Cirkus Baldoni

Af
Helene Holm Stolle

Det er altid populært, når Cirkus Baldoni kommer til Allerød, og igen i år sætter Allerød Nyt billetter på højkant til forestillingen, der finder sted den 11. april klokken 17. 

I år er det 250 år siden, at cirkus blev 'opfundet'. Dengang var det markedsgøgl, gadeunderholdning og dværgkast, ligesom den skæggede dame og andre skæve eksistenser blev vist frem. Cirkus Baldoni hylder 250 året for cirkus med en forrygende og fejende flot forestilling, som de har valgt at kalde Danish Dynamite.

Fik du læst: Natteravnenes ilddåb i Allerød

“Det er smilet, atmosfæren og hele den lune stemning, der gør det til et hjerteligt og humørfuldt besøg for hele familien at besøge Cirkus Baldoni. Hos os lægges der vægt på nærheden samt, at tingene skal være i øjenhøjde for alle. Således er mottoet som altid 'forestillingen begynder, når billetten købes'. De hyggelige gamle cirkusvogne, den smilende medarbejder i billetlugen, cirkusdirektøren der står i indgangen og byder folk velkommen, kioskpigen der serverer popcorn og andre lækkerier, og klovnen der laver sjov med folk, når de kommer ind”, lyder det fra Cirkus Baldoni, der også er kendt for, at alle artister står og siger farvel til publikum, når forestillingen er slut.

Topartister fra hele verden

Årets forestilling hos Cirkus Baldoni er krydret med artister fra Europa og Afrika og artister fra cirkusets egne rækker.

Baldoni har valgt at engagere en håndfuld danske artister. Publikum kommer blandt andre til at møde den helt igennem fantastiske verdens illusionist Kim Kenneth, der på sin helt egen spektakulære facon vil tryllebinde enhver, og så er der også Freddie Steckel, der er noget af en akrobat. 

Derudover byder forestillingen også sabelbalance, cirkusprinsesser og klovnerier. Igen i år klovnen Danilo nemlig med hos Cirkus Baldoni. Det er traditionen tro cirkusdirektør René Baldoni, der sammen med sin trofaste følgesvend, løven Leonardo, der kæder hele forestillingen sammen. 

 

Sådan vinder du billetter

Igen i år sætter Allerød Nyt sammen med Cirkus Baldoni billetter på højkant til forestillingen.

For at deltage i konkurrencen skal du blot klikke HER og tilmelde dig nyhedsbrevet fra Allerød Nyt - så deltager du automatisk  i lodtrækningen om en 1. præmier, der er 4 X billetter til 1. plads (værdi 190 kroner pr. billet) samt et billede sammen med løven Leonardo. Derudover sætter vi 8 x 2 billetter (værdi 160 kroner per billet) på højkant. 

Når man har tilmeldt sig nyhedsbrevet, får man hver dag efter klokken 12, de seneste lokale nyheder i sin mailboks. Vinderne trækkes fredag den 7. april, og de får direkte besked.

Det er alle modtagere af nyhedsbrevet, der deltager i konkurrencen om cirkusbilletterne. 

Publiceret 20 March 2018 10:09