DEBAT:

Affaldsindsamling med den ene hånd – og spredning af affald med den anden

Lars Juel Sørensen, Barresøgård, Slangerupvej 29, 3540 Lynge

Søndag den 22. april afvikler Danmarks Naturfredningsforening den store årlige affaldsindsamling. Indsamlingen har stor deltagelse og er en positiv begivenhed, afgjort. I Allerød deltager byrådsmedlemmerne også – alle tiders.

Men -  samtidig med at politikerne samler ispapir og cigaretskodder – så vil de give tilladelse til et affaldsdeponeringsanlæg midt i et Natur og Fritidsområde – Lokalplan 332. Byrådet vil ganske enkelt ændre lokalplanen for området og dermed, implicit, forære 50 millioner kroner til Norrecco som firmaet hedder.

Fra dette anlæg blæser der hver eneste dag affald ud i området. Tag selv på besøg i nabolaget til affaldsanlægget Norrecco, nærmere bestemt Stensøvej i Lynge – se foto.

Publiceret 17 April 2018 10:22

SENESTE TV