Eleverne fra erhvervsøkonomi- valgholdet inden afgang til Falcks hovedkontor. Foto: Allerrød Gymnasium

Eleverne fra erhvervsøkonomi- valgholdet inden afgang til Falcks hovedkontor. Foto: Allerrød Gymnasium

Lokale gymnasieelever besøgte Falcks hovedkontor

uddannelse Eleverne på et af Allerød Gymnasiums valghold i erhvervsøkonomi besøgte forleden Falcks hovedkontor i Københavns Sydhavn.

Anledningen var at få indblik i Falcks nye strategi og at forstå den store og komplekse virksomhed bedre. Eleverne blev modtaget af Falcks chef for global strategi og hørte oplæg og stillede spørgsmål til flere ledende figurer fra Falck, inklusive chefen for den finansielle afdeling og fra den ambulance-strategiske enhed.

"Eleverne var rigtig glade for den professionelle modtagelse, og der var mange gode spørgsmål fra holdet, som efterfølgende er gået i gang med en case-analyse af Falcks strategi og muligheder fremadrettet," skriver det lokale gymnasium i en mail til Allerød Nyt.

"I den kommende måned skal eleverne udvikle egne idéer til virksomheder og bruge deres viden om iværksætteri, strategi og regnskab til at kvalificere idéerne," fortæller holdets lærer Morten Vinther.

mw

Publiceret 17 January 2019 09:00