Sportsvogn knust mod vejtræ: Passager dræbt

En 40-årig mand fra Hillerød mistede lørdag livet i en alvorlig soloulykke ved Helsinge. 18-årig fører fra Allerød overlevede

En 40-årig mandlig passager i en sort Porsche mistede lørdag aften livet i en tragisk soloulykke på Høbjergvej ved Helsinge. Det skriver sn.dk.

Bilen, som blev ført af en kun 18-årig mand fra Allerød, ramte et vejtræ og endte i den forbindelse på taget. Den 40-årige blev efter ulykken fløjet med helikopter til Rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde. Den 18-årige, hvis tilstand betegnes som stabil af politiet, blev kørt til skadestuen på Hillerød Sygehus.

Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

De pårørende er underrettet, skriver sn.dk.

Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.

jn

Publiceret 19 May 2019 08:59