Foto: Banedanmark

S-togene kører ikke til og fra Hillerød Station i weekenden. Passagerer skal i stedet med bus.

Busser erstatter s-tog i weekenden

S-togene kører ikke lørdag og søndag. Du skal i stedet med bus

Hvis du skal ud at køre med s-tog i weekenden, så skal du nok lige tjekke Rejseplanen en ekstra gang og afsætte ekstra tid til din tur.

Banedanmark melder nemlig ud, at busser erstatter s-togene fra lørdag 25. marts kl. 02 til og med søndag 26. maj mellem Hillerød og Svanemøllen samt Ryparken og Klampenborg.

Årsagen er, at Banedanmark i weekenden sætter det nye digitale signalsystem (CBTC) i drift på S-banen på strækningerne Jægersborg-Svanemøllen og Ryparken-Klampenborg.

"Systemet skal nedbringe antallet af signalfejl og give flere tog til tiden," oplyser Banedanmark, som har lagt arbejdet i weekenden af hensyn til pendlertrafikken.

Rejseplanen.dk er opdateret med ændringerne.

Nordbanen med i tests

Det nye digitale signalsystem blev sat i drift i 2016 på den første strækning mellem Jægersborg og Hillerød. Før det nye system godkendes og bliver taget i brug, bliver det testet grundigt.

"Da det er ét samlet signalsystem, som går i drift, er det nødvendigt at medtage Nordbanen mellem Jægersborg og Hillerød i weekendens tests," oplyser Banedanmark.

Signaler er forældede

De gamle signalanlæg er forældede og nedslidte, og signalfejl er i dag den væsentligste årsag til forsinkede S-tog. Med det nye signalsystem er der færre elementer i sporene, som kan gå i stykker, og det betyder færre fejl og flere tog til tiden.

"Systemet vil nedbringe antallet af signalfejl med cirka 50 procent, når det er fuldt udrullet på hele S-banen," oplyser Banedanmark.

Det nye digitale system hedder CBTC og er en forkortelse for Communication Based Train Control. Systemet er baseret på den nyeste generation af signalsystemer til bybaner.

Læs mere om det nye system HER

Publiceret 23 May 2019 16:00