Tennisdøgnet byder på tennis og andre aktiviteter i 24 timer fra 25. august kl. 15.00.
Tennisdøgnet byder på tennis og andre aktiviteter i 24 timer fra 25. august kl. 15.00.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

24 timer med tennis

Allerød Tennisdøgn finder sted fra 25. august og et døgn frem

Sådan kommer Tennisdøgnet til at foregå:

Tennisdøgnet starter fredag 25. august kl. 15.00 og slutter lørdag 26. august kl. 15.00.

Man kan deltage når som helst i løbet af døgnet på de i alt 16 baner i hhv. Blovstrød (fire baner), Lillerød (ni baner) og Lynge (tre baner).

Der forventes i alt 100-150 deltagere i alle aldersgrupper, fordelt på turneringsspillere, motionister og begyndere.

Der spilles efter Drop-In-princippet, dvs. deltagerne fordeles i jævnbyrdige single- og double-hold af trænerne.

Derudover vil der blive afviklet indbyrdes turneringer mellem klubbernes turneringshold.

Der bliver arrangeret masser af aktiviteter uden for banerne, herunder konkurrencer og udfordringer mod 1. holds- og elitespillere.

Der er særlige præmier til dem, der sælger flest sponsoraftaler og aftaler for det højeste beløb i alt - vinderne offentliggøres fredag 25. august kl. 18.00, hvor Allerøds borgmester vil trække lod og uddele præmier og gavekort.

Der holdes fest med underholdning fredag aften kl. 18 i klubhuset i Lillerød. Mad og drikke kan købes.

Der er overnatning og fælles morgenmad til de mest flittige juniorer, trænere og forældre.

Læs mere på Allerød Tennisklubs hjemmeside.

25. august fra kl. 15.00 og 24 timer frem holder Allerød Tennisklub, Blovstrød Tennisklub og LUI Tennis 'Tennisdøgnet'.

Tennisdøgnet er årets begivenhed for nuværende og kommende tennisspillere. Det handler i alt sin enkelthed om at spille så mange partier i løbet af døgnet som muligt, for derved at skaffe penge til klubberne.

Og alle kan være med: Eliten, de rutinerede, turneringsspillere, motionister, begyndere til de mindste børn i tennisskolen. Der spilles tennis uafbrudt, så længe det er muligt. For hvert spillet parti får klubberne penge til at støtte tennishal og andre tilbud til kommende og nuværende tennisspillere.

Aftaler med sponsorer

Formand for Allerød Tennisklub, Morten Fritz Rasmussen, forklarer:

“Forud for selve døgnet sælges der sponsoraftaler. Det bliver primært vores juniorspillere og motionister, der vil skaffe aftaler fra private og virksomheder i kommunen. Det bliver muligt at støtte klubberne med f.eks. 10 øre pr. spillet parti i løbet af døgnet. Det vil sige: Hvis der f.eks. spilles 1.000 partier i alt på tennisbanerne i klubberne i løbet af de 24 timer, så vil den pågældende sponsor støtte klubben med 100 kr.”

Morten Fritz Rasmussen oplyser, at det mindste beløb er 10 øre pr. spillet parti for private og 1 kr. for virksomheder. Der er dog sat et loft på 2.000 antal spillede partier, som klubberne får penge for.

Jesper Strande er medarrangør og tilføjer:

“Alle medlemmer, der skaffer sponsoraftaler fra familie, venner, naboer mv., får mulighed for at vinde nogle af de mange flotte præmier, vi allerede har modtaget fra sponsorer. Den spiller, som har skaffet flest sponsoraftaler og med størst bidrag, får endvidere en helt særlig præmie.”

Når det gælder de virksomheder og butikker, der støtter Tennisdøgnet ved at tegne kontrakter med donation pr. spillet parti, vil klubberne bl.a. tilbyde gratis træningstimer og andre spændende tiltag.

I løbet af selve Tennisdøgnet vil der udover tennis blive arrangeret underholdning, konkurrencer og fest med god mad fra grillen. Borgmester Jørgen Johansen vil overrække præmier og gavekort fredag 25. august kl. 18.00.

Publiceret: 18. August 2017 09:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere