Christoffer Vienberg under sit fornemme 1500 meter-løb i VM-finalen i London. Foto: Parasport Danmark
Christoffer Vienberg under sit fornemme 1500 meter-løb i VM-finalen i London. Foto: Parasport Danmark
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

6. plads til Christoffer Vienberg ved VM

Blovstrød-Løven satte personlig rekord ved VM i para-atletik

Mellemdistanceløberen Christoffer Vienberg fra Blovstrød Løverne sikrede Danmark endnu et godt resultat på det olympiske stadion i London, da han lørdag ved VM i para-atletik var 6. hurtigst på 1500 meter.

Tiden 4:25.15 var desuden personlig rekord for danskeren.

Da Christoffer Vienberg fik VM-debut forrige fredag, endte det i en diskvalifikation for et tidligt baneskifte. Danskerens anden optræden foran det engelske publikum gik heldigvis markant bedre.

Målet var at løbe en ny personlig rekord hjem på 1500 meter, og derfor lagde danskeren ud i et hæsblæsende tempo. I mål var han ét sekund hurtigere end sin hidtidige rekord og mere end seks sekunder hurtigere end ved de Paralympiske Lege i Rio 2016.

“Det var overhovedet ikke planlagt, at jeg skulle starte så hurtigt ud, men de andre begyndte at løbe taktisk, og det var jeg ikke interesseret i. Jeg er super tilfreds med resultatet. Jeg løb efter tiden i dag, og det er fedt, at det lykkedes,” sagde Christoffer Vienberg efter løbet.

Guldet gik til Australiens Deon Kenzie, der løb en ny VM-rekord hjem i tiden 4:06.68.

Publiceret: 24. Juli 2017 09:31
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!