Byttemarked på Allerød Bibliotek er en kæmpe succes. Foto: Anne Thunbo, Allerød Bibliotek
Byttemarked på Allerød Bibliotek er en kæmpe succes. Foto: Anne Thunbo, Allerød Bibliotek
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

750 kilo tøj og ting fik ny ejer på byttemarked

Allerød Byttemarked blev en stor succes

Da dørene blev slået op lørdag 7. april stod mere end 200 borgere i kø for at komme ind i den store sal på Allerød Bibliotek. De medbragte en masse tøj, ting og sager, faktisk mere end 1.000 kilo.

De besøgende fordelte omhyggeligt det hele på bordene og tøjstativerne. Men næsten lige så hurtigt som det blev sorteret, så var der andre som godt kunne bruge sagerne, det blev simpelthen byttet.

På den måde skiftede mere end 750 kilo varer ejermand i løbet af tre timer, helt uden økonomi i mellem parterne.

“Det er mere end tre gange så meget som da vi holdt det første byttemarked for bare to år siden. Vi vejede alt der kom ind og da dagen var slut , så vejede vi resterne”, fortæller Anne Thunbo fra Allerød Bibliotek i en pressemeddelelse.

Der var 330 kilo rester, og de varer blev leveret til Integrationshuset, Red Barnet, Røde Kors og Spildopmagerne. En lille smule blev smidt ud, især gamle bøger.

Børne - og kvindetøj hitter

“Der var særligt stor interesse ved bordene og garderobestativerne med tøj for kvinder”, fortæller Anne Thunbo.

“Næsten halvdelen af alle effekterne var nemlig kvindetøjet. Børnebøger, babytøj og især legetøj er et andet stort hit.”

Gentager succesen

"Næste gang? Ja, adskillige af de besøgende spurgte til hvornår det næste byttemarked finder sted. Det ved vi ikke endnu, men vi gør det helt sikkert igen. Det er kun tredje gang, vi holder et byttemarked på Allerød Bibliotek, og det er et arrangement, hvor en masse mennesker bliver glade. Og det er faktisk ret nemt at arrangere, ikke mindst fordi der var en fantastisk god opbakning fra otte frivillige fra De Feminine Roser og foreningen grøn guide,” siger Den Grønne Guide Tommy Dal.

Igen år var byttemarkedet i øvrigt suppleret med et håndarbejds-byttemarked i forhallen, hvor der røg garn- og stofrester, mønstre, håndarbejdsbøger og -blade, strikkepinde og meget mere over disken.

Faktisk var der så stor interesse, at det hele revet væk inden lukketid.

logy

Publiceret: 15. April 2018 05:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Bøger
Forsiden netop nu