Temafoto.
Temafoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

AFK sejrede Skærtorsdag

Udebanekampen mod bundproppen B. 1973 Herlev endte 3-0 til Allerød FK. 2. Påskedag tabte AFK 2-0 til Brøndby

Af Joachim Fabricius

Forårssæsonen lover godt for Allerøds førstehold i Sjællandsserien. Skærtorsdag mødte AFK B.1973 Herlev på udebane, hvilket - på trods af et rødt kort i det 66. minut - endte med en 3-0 sejr til Allerød. Sejren placerede AFK på en 4. plads i Sjællandsserien.

Torsdagens kamp skulle afvikles på kunstgræs. Det syntes ikke at genere gæsterne, som allerede i de første minutter kom til chancer. Der skulle heller ikke gå meget mere end 18 minutter, før Dino Karjasevic kunne finde Søren Freund ved bagerste stolpe, hvormed stillingen blev gjort til 1-0.

Allerød dominerede fortsat herefter, og bare 14 minutter senere var den gal igen. Denne gang blev et frispark lagt ind til Sebastian Mønster, der for anden kamp i træk headede bolden i mål, denne gang til 2-0.

Gæsterne havde flere muligheder for at lukke kampen efter pausen, men måtte i sidste halvdel af anden halvleg spille i undertal, da Allerøds Casper Bigler i det 66. minut måtte forlade banen med et rødt kort efter en løbeduel.

Hjemmeholdet fik aldrig udnyttet overtallet optimalt, og i det sidste ordinære minut kunne Allerøds Sebastian Pitzner-Schmidt lukke ballet med scoringen til 3-0.

Træner Dennis Foss var meget tilfreds med resultatet:

"Vi har mange chancer undervejs, og det var et hold, som vi absolut skulle slå. Vi vinder ikke kun fordi det er bundholdet, vi møder, men fordi vi spillede godt."

Allerød FK spillede igen mandag 17. april på udebane mod Brøndby, og her blev resultatet 2-0 til hjemmeholdet.

Publiceret: 18. April 2017 10:27
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere