Foto fra AFK’s opgør mod Glostrup: Rune Arn Nielsen
Foto fra AFK’s opgør mod Glostrup: Rune Arn Nielsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

AFK tilbage på rette kurs

Der blev rettet op efter sidste weekends nederlag mod Farum BK i lørdagens hjemmebanekamp mod Glostrup, som Allerød vandt 5-1

Af Joachim Fabricius

AFK er tilbage på sporet efter 3-0 nederlaget mod Farum forrige weekend. Weekendens hjemmebaneopgør mod Glostrup endte 5-1 til Allerød, der i denne sæson må siges at have fået liv i særligt den offensive del af spillet.

Hjemmepublikummet blev holdt på pinebænken i kampens første halve time, hvor gæsterne efter små tyve minutter bragte sig foran med 1-0.

Frygten for en gentagelse af Farum-kampen fik derfor lov at herske for en stund, indtil Sebastian Ysbæk efter en halv time kunne udligne til 1-1.

Herfra var det Allerøds kamp. Hjemmeholdet havde kontrollen over spillet, og der skulle ikke mange minutter til før frisparksækvilibristen Morten Hansen gjorde det til 2-1 til AFK.

Kort før pausen kunne Mark Parrish sætte punktum efter første halvleg med sin scoring til 3-1, hvormed hjemmeholdet for alvor var på sejrskurs.

De gode takter forsatte efter pausen, hvor Dino Karjasevic fik lov at udbygge til 4-1 på straffespark, og Anders Østergaard i de sidste minutter fik lov at slukke lyset med scoringen til 5-1.

Træner Dennis Foss var yderst tilfreds med lørdagens fodboldkamp:

“Vi finder tilbage til nogle af de ting, som vi var gode til i de første kampe. Vi leverer en koncentreret indsat i defensiven, og så viser offensiven sig igen at være levende.”

Træneren håber nu på at AFK kan formå at holde niveauet uden udfald, som det sås i sidste weekends kamp.

Allerød FK spiller igen lørdag 23. september klokken 15.00 på udebane mod Liria FK.

Publiceret: 18. September 2017 10:01

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere