Organist Erik Hildebrandt-Nielsen og violinist Kuno Kjærbye kan opleves som solister i Engholmkirken 25. april.
Organist Erik Hildebrandt-Nielsen og violinist Kuno Kjærbye kan opleves som solister i Engholmkirken 25. april.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aftenkoncert med fire uropførelser

Post-Påskematiné i Engholmkirken

Som noget nyt inviterer Engholmkirken til aftenkoncert, nemlig tirsdag 25. april kl. 19.30.

Fokus er på Engholmkirkens fremragende Carsten Lund-orgel, et instrument der i udgangspunktet er bygget efter fransk-romantisk forbillede, men som ved aftenens koncert også demonstrer en flair for musikken fra 16- og 17-hundredtallet.

Koncertens to solister er komponisten Kuno Kjærbye og Erik Hildebrandt-Nielsen på henholdsvis violin og orgel - to musikere som siden 1991 har spillet sammen i mange forskellige sammenhænge.

Ved en række violin- og orgelkoncerter har de opført repertoire fra barokken over romantik til helt ny musik, og de har også etableret sig som en violin- og klaverduo med hovedvægt på den righoldige virtuose salonmusik fra 1900-tallets begyndelse.

Erik Hildebrandt-Nielsen har således uropført alle Kuno Kjærbyes værker med orgel - alle værker, hvor orglet indgår i en større besætning som f.eks. 'Buemageren' fra 2005 for kor, violin, kontrabas, orgel, og digt projiceret op i et lysbilledshow. Netop den koncert er et eksempel på - ligesom koncerten i Engholmkirken - at musikken træder ind i en større fortælling, ved denne lejlighed i kraft af spejlingen mellem nutidig musik og barokmusik.

På programmet står derfor både uropførelser af ikke mindre end fire spritnye værker: Det ene af Kuno Kjærby, 'Transformation' for violin og orgel, det andet af den tyske komponist Katharina Roth, 'Gradually' for violin og orgel, og som de to sidste Hanne Tofte Jespersens 'Gottorfer Tongewebe' og 'Hommage à Nicolaus Bruhns', alle stykker komponeret i indeværende år. Desuden byder koncerten på barokmusik af Telemann, Bruhns og Buxtehude.

Både Kuno Kjærby og Erik Hildebrandt-Nielsen er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København på henholdsvis violin og orgel, og har begge har de en omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland.

Der er gratis adgang til koncerten.

Publiceret: 19. April 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere