Et udsnit af de mange, der mødte frem til tirsdagens byrådsmøde og inden selve mødet samledes foran Allerød Rådhus. Foto: Michael Braunstein
Et udsnit af de mange, der mødte frem til tirsdagens byrådsmøde og inden selve mødet samledes foran Allerød Rådhus. Foto: Michael Braunstein
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Allerød Byråd vil undersøge alle muligheder i asfalt-sag

Det endte med enighed og klapsalver i en byrådssal fyldt med modstandere af asfaltværket i Farremosen

Af Michael Braunstein

Efter en større debat om det planlagte og stærkt omdiskuterede asfaltværk i Farremosen, endte det tirsdag aften med et enigt Allerød Byråd bag en beslutning med fire punkter. Beslutningen blev truffet efter en kort forhandlings-pause i byrådsmødet - og blev mødt med klapsalver fra byrådssalen, der var fyldt med modstandere af asfaltværket.

Byrådet besluttede:

At der fremlægges en sag i fagudvalg, Økonomiudvalg og byrådet med alle de handlemuligheder, kommunen har, herunder mulighederne for en VVM undersøgelse, paragraf 14-forbud og eventuelle alternative placeringer i kommunen.

At Allerød Kommune som en del af spor 2-høringen om Fingerplanen for 2017 retter henvendelse til Erhvervsministeren med et ønske om, at Farremosen ikke længere indgår i landsplanlægningen som et areal til brug for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men alene som et areal til transport og logistik.

Der indkaldes til ekstraordinært byrådsmøde herom fredag 13. oktober kl. 7.30, hvor den konkrete formulering besluttes.

At alle miljøforhold skal reguleres i miljøgodkendelsen, og at miljøgodkendelsen vil blive fremlagt for byrådet.

At der afholdes borgermøde i uge 43 om erhvervsområdet i Farremosen, hvor ovenstående emner vil indgå.

Publiceret: 11. Oktober 2017 07:23
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere