Piger med ADHD har oftere en følelse af at være anderledes, et lavere selvværd, svært ved at have venner, problemer i skolen og konflikter i familien. Men der er hjælp at hente, især hvis sygdommen opdages, mens pigerne er børn.
Modelfoto: Polfoto
Piger med ADHD er ofte mere indadvendte end drengene. De risikerer derfor at leve med sygdommen i det skjulte længe uden at blive opdaget og få den rette hjælp. Problematisk, lyder det fra børnepsykiatere
Det er ikke svært at få øje på en dreng med sygdommen ADHD. De fylder ofte meget, mens pigernes sygdomsbillede ikke nødvendigvis er det samme. De er mere stille og vender i højere grad problemerne indad, hvorfor de risikerer at blive overset, lyder det fra to børnepsykiatere.
"Pigerne er sværere at se. De kan være mere selvdestruktive og indadvendt urolige, og de er ikke så tydelige i en klasse. Når en dreng ikke kan sidde stille og hele tiden farer rundt i klasselokalet, bliver det ret hurtigt et problem for hele klassen. Men hvis en pige bare sidder og synker ind i sig selv og ikke er med fagligt, er det ikke et problem, der bliver lagt mærke til," fortæller speciallægerne Eline Levin og Birgitte Moltke, der driver en børne- og ungdomspsykiatrisk klinik i Hellerup.
Piger får stillet diagnosen ADHD langt sjældnere end drenge. Nogle undersøgelser viser, at en ud af fem ADHD-patient er pige, mens det ifølge andre undersøgelser er så sjældent som en ud af ni.
"Man kan ofte ikke se pigernes uro. De er uopmærksomme, ukoncentrerede, og de kan ikke rigtig holde tråden, når de sidder til undervisning. De er i mindre grad hyperaktive og impulsive sammenlignet med drenge med ADHD. Det påvirker pigens præstationer, så selv om hun måske er normalt begavet, kommer hun fagligt ikke til at kunne følge med," siger Eline Levin.
Den manglende diagnose kan betyde, at ADHD-pigerne har en højere risiko for at løbe ind i alvorlige problemer senere i livet. Pigerne har oftere en følelse af at være anderledes, et lavere selvværd, svært ved at have kærester og venner, problemer i skolen og konflikter i familien. Ofte bliver den korrekte diagnose først stillet, når pigerne er blevet voksne, og de kan i værste fald få en depression eller forsøge at begå selvmord.
Behov for faste rammer
Det er især ADHD-piger med utilstrækkelig støtte i skole og hjem, som får det svært.
"Det bliver sværere for pigerne, hvis ikke forældrene sætter rammen, og alt er kaos omkring dem. Jo mere belastet familien er, jo mere træder barnets vanskeligheder igennem, fordi forældrene ikke kompenserer for hendes vanskeligheder. Tværtimod, forværres symptomerne. Det kan dog også forekomme i familier, som ellers er normalt fungerende, men hvor det er den rammeløse opdragelse, der hersker, eller i den travle familie, hvor man ikke lægger mærke til, at barnet har brug for, at skoletasken er pakket og gymnastiktøjet er lagt frem," siger Birgitte Moltke.
Børn med ADHD har netop brug for gode rutiner, som kan hjælpe dem gennem deres dagligdag. Det frigør energi og overskud til at klare de væsentlige udfordringer i hjem og skole.
"Hverdagen for børn med ADHD må gerne være forudseelig. Når vanerne bliver automatiseret, får barnet overskud til at tænke på andre ting," siger Birgitte Moltke.
Problemer med 'egen læring'
Det samme gør sig gældende i skolen. Hvis børnene sidder på den samme stol og har det samme skema uge efter uge, oplever de det som en hjælp.
"Hvis barnet går i en skole med en løsere struktur og med hovedvægten lagt på ansvar for egen læring, kommer de virkelig på prøve. For i forvejen er det rigtig svært at strukturere og planlægge for børn med ADHD," siger Eline Levin, der påpeger, at det i den type skoler kan være en hjælp for børnene, hvis læreren for eksempel viser barnet præcis den stol, som barnet skal sidde på i morgen.
Mellem tre og fem procent af en årgang har ADHD, men ikke alle får stillet diagnosen. 0,8 procent får medicin for deres sygdom.
redaktion@pola.dk
Fakta om ADHD
Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet eller ADHD (attention deficit/hyperactivity disorder) er en neuropsykiatrisk lidelse. Forstyrrelsen er mest kendt hos børn, men bliver ved med at give problemer ind i voksenalderen hos mere end halvdelen. ADHD forekommer i alle sværhedsgrader og med en glidende overgang til det normale. ADHD blev tidligere kaldt DAMP, men denne betegnelse er ved helt at forsvinde. Forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet skal være til stede før syv års alderen og skal have varet i mindst seks måneder. Desuden skal vanskelighederne være til stede i alle de sammenhænge personen indgår i (skole, hjem og fritidsinstitution), før at der kan være tale om ADHD. Danske og udenlandske undersøgelser har fundet, at ADHD optræder i betydende grad hos 3-5 procent af alle børn. Drenge rammes 4-5 gange hyppigere end piger.Ofte følger der andre problemer med, såsom motoriske vanskeligheder, indlæringsproblemer, adfærdsforstyrrelse, gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller depression.
Læs hele artiklen
