Temafoto.
Temafoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Blovstrød tabte en ellers velspillet hjemmekamp

Blovstrød IF leverede værdig modstand i torsdagens hjemmekamp mod Lundtofte Boldklub. Kampen sluttede 1-0 til gæsterne på et frisparksmål

Af Joachim Fabricius

Efter en række tunge nederlag var der en smule oprejsning for Blovstrød IF i torsdagens hjemmebaneopgør mod Lundtofte. Hjemmeholdet holdt nullet i de første 65 minutter, men blev da overrumplet af et frisparksmål, som sikrede gæsterne sejren på 1-0.

Blovstrød havde momentvist gode aktioner i den første halve time, hvor der dog ikke herskede tvivl om, at Lundtofte sad tungt på spillet. Lundtofte var gennemgående mere sammenspillede og chancekreerende, men alligevel formåede hjemmeholdet at holde nullet i de første 45 minutter, takket være en mere sikker defensiv end tidligere set.

Efter pausen kom hjemmeholdet for alvor med i kampen, og i de første minutter var det gæsternes tur til at sparke diffuse clearinger fra forsvaret.

Generelt var 2. halvleg en oprejsning for Blovstrød IF, der uge efter uge har indkasseret nederlag i Serie 3 – det ene større end det andet. Og selvom gæsterne vandt kampen 1-0 på et frispark efter 65 minutter, var der mange gode ting som hjemmeholdet kunne tage med fra kampen.

Med seks nederlag og en skrivebordssejr ligger Blovstrød sig på en 10. plads i Serie 3.

Holdet spiller igen torsdag 5. oktober på udebane mod bundproppen Hørsholm-Usserød IK. Kampen spilles klokken 19.00.

Publiceret: 29. September 2017 12:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere