Fra venstre Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg og formand for beredskabskommissionen, 10 års jubilarerne Kent Johansen, Nordsjællands Brandvæsen, Niels Lorentzen, Birkerød, Peter Hansen, Birkerød, Mads Ørnfeldt Andersen (frivillig), Michael Clausen, Birkerød, Jan Pedersen, Hørsholm, Dion K. Hansen, Allerød, Claus Møller Jørgensen, Fredensborg, Jacob Wede, Fredensborg, Nicolai Bushardt, Fredensborg, og beredskabsdirektør Lars Rosenwanger. Knælende til venstre Thomas Gøtze, Birkerød, og Lars Martin Piester, Birkerød.

Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Brandvæsenet kører forgæves: Hver anden alarm er blind

Blinde alarmer må ikke stå i vejen for de rigtige, sagde beredskabschef under nytårsparole

Nordsjællands Brandvæsen

Nordsjællands Brandvæsen rykkede i 2017 ud 1011 gange - ca. tre gange i døgnet

551 gange skyldtes udrykningen en blind alarm

Standardprisen for en udrykning er 6.800 kroner. Det vil sige, der er rykket forgæves ud for ca. 3,7 millioner kroner

Nordsjællands Brandvæsen ejes af Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner

Der er 199 medarbejdere, 74 på fuld tid plus 30 frivillige

Når brandfolk fra Nordsjællands Brandvæsen kaldes ud, er det ofte forgæves, fordi der rent faktisk ingen brand er. I 2017 skete det i mere end hvert andet tilfælde.

“Det er en uhensigtsmæssig måde at bruge beredskabet på,” fastslog bedredskabsdirektør Lars Rosenwanger ved søndagens nytårsparole i Nordsjællands Brandvæsen foran 170 brandfolk, medlemmer af beredskabskommissionen plus andre personer med tilknytning til brandvæsenet.

Stjernekaster gav alarm

Lars Rosenwanger understregede derfor også, at der er stort fokus på at nedbringe antallet af blinde alarmer. De skulle nemlig nødigt stå i vejen for at være på pletten, når der for alvor er gang i den.

Det var der så ikke så meget nytårsaften, som ellers er en af de travle dage. Kun fire hændelser måtte brandfolkene rykke ud til. Én af dem var netop en blind alarm, da en stjernekaster havde udløst den.

Hændelsen er ifølge beredskabschefen symbolsk for, hvor lidt der skal til for at brandbilerne rykker ud. Derfor er det også vigtigt at få talt med de folk, institutioner og virksomheder, der oftest er skyld i en blind alarm.

Læs også: Farlige kanonslag fundet i Gydevang

“Vi tager ud og snakker med dem for at få dem til at tænke sig om,” fortæller Lars Rosenwanger og peger på håndværkere og madlavning som områder, der oftest er kilde til de unødvendige udrykninger.

Nordsjælland ligger ifølge beredskabschefen i den tunge ende, når det gælder de falske alarmer. Det kan forklares med en relativ stor befolkningstæthed og at antallet alarmanlæg er steget voldsomt, fortæller Steffen Haagensen, forebyggelseschef i Nordsjællands Brandvæsen.

“Det er jo nok naivt at tro, vi kan komme ned på slet ingen falske alarmer. Målet er, at de ikke ligger til last for vores øvrige beredskab. Det gør de med det nuværende antal,” mener Steffen Haagensen, der dog kan glæde sig over, at de falske alarmer trods alt er på vej ned i forhold til at antallet alarmanlæg i Nordsjællands Brandvæsen er steget stærkt. Han mener, det er afgørende vigtigt at få reduceret de falske alarmer for at fastholde virksomhedernes opbakning til beredskabet.

Beredskabskommissionens nye næstformand, Allerød-borgmester Karsten Lägerich, med beredskabschef Lars Rosenwanger. sekretariatschef Camilla Grubbe og Thomas Lykke Pedersen, beredskabskommissionens formand og borgmester i Fredensborg,

Flere brandfolk

Blandt de mere glædelige begivenheder sidste år var, at der er blevet rekrutteret flere brandfolk på deltid. I begyndelsen af året stod det klart, at Nordsjællands Brandvæsen kom til at mange folk, men i løbet af året kunne der knyttes 24 nye brandfolk til korpset.

Publiceret: 08. Januar 2018 14:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt