Flemming Ipsen.
Flemming Ipsen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: 103 gode grunde til at vælge Vores Allerød

Flemming Ipsen, formand, Vores Allerød

I 2018 vil byrådet spare kr. 32.600.000.

Det nærmer sig det pinlige og uanstændige.

Endnu et år med forslag til besparelser og forringelser på den basale kommunale service – også kaldet kernevelfærd - i stedet for at byrådet bruger egne og forvaltningens ressourcer på udvikling af den grundlæggende service til børnepasning, skole, sundhed og ældre og dermed vækst af Allerød Kommune.

Byrådet har valgt en fremgangsmåde, hvor man bruger egne og forvaltningens ressourcer på at forringe den kommunale service. Regnearksøvelser, der alene har til formål at gøre det ringere og ringere for dem, der betaler gildet og som man er sat i verden for at servicere.

I år er spareøvelserne på et niveau – hvor jeg mener, at der snart ikke er mere tilbage at tage af. Det nærmer sig det pinlige og uanstændige. Det er en glidebane og samlet set, er den kommunale service til borgere og erhvervsliv gennem en del år blevet markant forringet.

Hvor er forslagene til at undgå de årlige spareøvelser?

Hvorfor er der kun spareforslag? Hvorfor er der ikke forslag/initiativer til hvordan man undgår de årlige spareøvelser? Hvorfor lægger byrådet ikke en langsigtet plan og laver flerårige budgetforlig på et bredt funderet grundlag?

Hvorfor gør byrådet ikke noget?

Hvor længe har byrådet tænkt sig at fortsætte med at bruge ressourcer på spareøvelser? Hvor længe mener byrådet, at den årlige spareøvelse kan fortsætte?

Byrådet sidder på den gren, de er ved at save over. Med kortsigtede beslutninger og ofte med mindst muligt flertal styrer kommunen i helt forkerte retninger. Det ender galt.

Hvis ikke byrådet i Allerød Kommune snart vågner op, vil man om føje år opleve en kommune, hvor den service, som kommunen skal levere for at fastholde og tiltrække borgere er så ringe, at andre kommuner vil løbe med de ressourcestærke borgere og virksomheder.

Vores Allerød vil en anden dagsorden.

Vores Allerød vil først og fremmest udfordre de udgifter, der er årsag til de mange spareøvelser. Vores Allerød vil sætte nye standarder for at tænke udvikling af kommunen i en konstruktiv og åben dialog med borgere, virksomheder og ansatte.

Vores Allerød vil udvikling og ikke afvikling. Vores Allerød vil beskæftige sig med ændring af  grundlæggende strukturer med en helhedsorienteret tilgang til sagsbehandling. Forvaltningen skal organiseres ud fra dem man skal servicere og ikke som et resultat af love, regler og paragraffer. Borgerne og virksomhederne skal være i centrum.

Publiceret: 19. April 2017 11:49
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere