Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Affaldssortering og grøn omstilling

Vibeke Arndt Skak Jensen, radikal kandidat til KV17

Som kandidat for det Radikale Venstre vil jeg i den kommende byrådsperiode arbejde for at styrke Allerøds grønne profil ved at sætte affaldssortering på den politiske dagsorden.

Det glæder mig at se, at Allerøds borgere er flittige til at affaldssortere og benytte genbrugspladsen i Vassingerød. Men vi skal gøre det nemmere for kommunens borgere og virksomheder at affaldssortere, så vi i fremtiden får alle med.

Allerød kommune vil inden for få år følge andre kommuners eksempel og stille beholdere til sortering af papir, glas, plast, metal, farligt affald og småt elektronik til rådighed for alle husstande og virksomheder i kommunen. Ved at overlade transporten af det genanvendelige affald til et renovationsselskab kan vi samtidig minimere udledningen af CO2 fra privatbilismen og trods øget udledning fra renovationsselskabets biler samlet set få et fald i udledningen af CO2.

Det er efter min mening en længe savnet grøn omstilling, der både vil gavne miljøet og lette hverdagen for Allerøds borgere.

Publiceret: 13. November 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu