Theodore Gbouable.
Theodore Gbouable.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Bare 4 år og cowboy

Theodore Gbouable, byrådsmedlem og kandidat, Socialdemokratiet

En gang sang Poul Kjøller om det at være 4 år og cowboy:

"Jeg er en glad lille cowboy fra Texas prærieland. At ride og kaste med lasso er det jeg allerbedst kan. Jeg svinger mig i sadlen og rider langt langt bort".

Man ser det for sig. Den glade og sorgløse tilgang til livet, hvor man ejer hele verden. Børn er nysgerrige. De skal udfordres og udvikles gennem leg og voksenkontakt. Det er sådan en tilværelse man som forældre eller bedsteforældre gerne vil give sit barn eller barnebarn. Forældre og bedsteforældre kan yde deres, når de har fri. Men når de er på arbejde skal de have tillid til at daginstitutionen tager hånd om deres barn med fri leg, planlagte aktiviteter og trøst når der er brug for det.

Et godt børneliv er en nødvendig investering. Vi får brug for velfungerende voksne i fremtiden, og vi ved at en god start i de tidligste år er altafgørende.

Vi skal skabe plads og rum til de mange små cowboys. Børn skal ikke opleve at måtte tilsidesætte deres egne behov fordi de kan se at de voksne er pressede. Det kan man nemlig sagtens se og forstå, selv om man kun er 4 år. Lad os give bedre normeringer i dagtilbuddene og give Allerøds børn en god start på livet. Det er der fremtid i.

Sæt kryds ved liste A eller stem personligt.

Publiceret: 13. November 2017 10:22

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt