John Køhler.
John Køhler.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Borgergruppen mod asfaltværket taget ved næsen

John Køhler, Borgerlig Velfærd

Før byrådet skulle besluttet et eventuelt §14 forbud, blev der afholdt et møde, hvor sagen blev drøftet. Afhængigt af afstemningsresultatet ville enten den ene eller anden pakke af juridiske dokumenter blive offentliggjort, hvilket var en del af beslutningen.

Jeg spurgte Jørgen Johansen, om der var et problem i at offentliggøre dokumenterne, idet et nyt flertal efter et valg muligvis kunne vælge at gå en anden vej. Hertil svarede Jørgen Johansen meget fornuftigt, at sagen ville være afgjort med afstemningen i byrådssalen. Derfor kunne dokumenterne der svækker Allerøds juridiske position i forhold til et §14 forbud frit offentliggøres, og det er nu sket.

Det er derfor en dokumenteret kendsgerning, at sagen om et §14 forbud er afsluttet og ikke genoptages. Ville de konservative det anderledes, havde flertallet i byrådet ventet med offentliggørelse af dokumenterne til efter valget.  Derfor er det mildt sagt vælgerbedrag, hvis konservative over for borgergruppen har ladet forstå, at de vil nedlægge et §14 forbud efter valget.

Publiceret: 20. November 2017 14:48

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt