Kommunalvalg 2017
Martin H. Wolffbrandt, byrådsmedlem, K.
Martin H. Wolffbrandt, byrådsmedlem, K.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Dårlig stil at vildlede om Allerød

Af Martin H. Wolffbrandt, byrådsmedlem, K, Skovmarken 12, Blovstrød

"Velkommen til Allerød – du kan få passet dit barn i Gladsaxe til 5600 kr./md". Sådan lyder overskriften på Clara Raos læserbrev af 21/4 på Allerød Nyts hjemmeside. Clara Rao er medlem af bestyrelsen for Venstre. Heldigvis viser et faktacheck, at læserbrevet vildleder om Allerød.

Vi har i byrådet aftalt en budgetproces, hvor partierne inden 22. marts kunne komme med input til budgettet. Venstres punkter handler især om veje og trafik – ikke om børn.

Når man læser overskriften i Raos indlæg, får man et billede, som slet ikke stemmer med virkelighedens Allerød. For ordens skyld har borgmesteren bedt administrationen lave et faktacheck af påstandene.

Selvfølgelig tvinger Allerød ikke nytilflyttere til at betale 5.600,- kr. om måneden for en institutionsplads i Gladsaxe. Prisen i Allerød er ca. 4.000,- kr.

LÆS OGSÅ: "Velkommen til Allerød – du kan få passet dit barn i Gladsaxe til 5600 kr./md"

Man er garanteret en plads inden tre måneder, men selvfølgelig ikke en plads i en bestemt instuíturion. De 5.600,- kr. opstår fordi en familie selv vælger Gladsaxe (hvorfor ved vi ikke).

Rao skriver om outsourcing og "varme hænder". Det er udmærket, men for at idéerne skal blive til virkelighed, må de være mere konkrete.

Det er helt i orden at kritisere og pege på områder, vi skal sætte fokus på. Men det er efter min mening dårlig stil at misinformere om Allerød med et læserbrev, som er vildledende.

Jeg håber ikke, Venstre har "orkestreret" læserbrevet, som direkte modarbejder de ambitioner for Allerød, jeg håber, vi er fælles om.

Publiceret: 08. Maj 2017 13:35
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere