Kommunalvalg 2017
John Jensen.
John Jensen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: De utrygge borgere omkring Skovvang burde være en del af dialogen

Byrådsmedlem John Jensen, Nye Borgerlige

På torsdag bliver byrådet orienteret om den utrygge situation omkring Skovvang. Nye Borgerlige var meget tidligt ude og bede borgmesteren om at samle relevante borgere, politi, SSP, boligforeninger og politikere således der omgående kunne findes en ”vej” der skabte sikkerhed og tryghed for borgerne omkring Skovvang og i vores kommune generelt.

Det kommer åbenbart ikke til ske ved orienteringen før byrådsmødet på torsdag. Af uforståelige årsager så har borgmesteren og forvaltningen valgt endnu en orientering fra politiet uden relevante borgere, boligforeninger og SSP. Her må man påpege, at vi før sommerferien ligeledes fik en orientering (sammen med en ”tryghedsvandring”) af politiet og vi må konstatere, at ingen er blevet tryggere. Tværtimod ser det ud som de kriminelle aktiviteter er steget væsentligt.

I Nye Borgerlige mener vi det er relevant at have alle parter med i orienteringen. Det mener vi ikke fordi politiets orientering ikke har ”værdi”, men ganske enkelt fordi de seneste måneder har bevist, at politiet åbenlyst ikke har situationen under kontrol. Det er jo netop hvad orienteringen går ud på. Men det virker lidt som at løbe et maraton med ét ben, når orienteringen udelukkende kommer fra politiet og ikke fra alle relevante parter.

I Nye Borgerlige har vi derfor opfordret borgmesteren til at dele mødet op i to dele. En politimæssig orientering som bliver fulgt op af en orientering og en fælles dialog med de nævnte parter.

Situationen er for alvorlig til, at et sådan orienterende møde med alle parter bliver udskudt på ubestemt tid.

Publiceret: 29. August 2017 10:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere