Nikolaj Bührmann.
Nikolaj Bührmann.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Den konservative børne- ... undskyld ... idrætspolitik

Nikolaj Bührmann, spidskandidat for SF Allerød

I SF der ønsker vi en fremtid for Allerød kommune, der prioriterer den tid, hvor vores børn og unge befinder sig allermest. Vi anerkender at et rigt foreningsliv også er vigtigt, men dagtilbud og skole er vores børn 33-40 timer i hver uge. Derfor er det befriende, at de Konservative nu melder rent flag: I Blovstrød er en idrætshal 2 nu vigtigere end at komme i mål med dagtilbud, skole og fritidsklub.

Lad os tage det i kronologisk rækkefølge: Jørgen Johansen, konservativ borgmester, undlod i forbindelse med sidste års budget til 1. behandling at tage notits af den udvikling, som han var en del af, i forbindelse med udbygning af Blovstrød. Der var nemlig intet nyt dagtilbud i Blovstrød i budgetforslaget. Det fik SF, i samarbejde med budgetparterne i V, Blovstrødlisten og Borgerlig Velfærd rettet op på. Den fejl turde borgmesteren ikke begå to gange, så i forbindelse med dette års budget kom der så en del 2 af dagtilbud i Blovstrød på budgettet – tak for opmærksomheden.

Udfordringen i dette er todelt: Sidste år kom der (igen) overskud på regnskabet, og dermed kunne der fremrykkes anlæg – hvad valgte forligskredsen at fremrykke? Kultur og idræt! Ikke fritidsklubben, som også fremgik som mulighed i budgettet. Igen hér er det konservative aftryk tydeligt!

Sekundært – så er der i det besluttede budgetforlig ikke én krone til skolerne eller skoleudvikling, så flertallet mangler stadig at beskrive, hvordan de vil skabe de 16 ekstra klasselokaler, som der i en analyse fra forvaltningen kommer til at være brug for på eller omkring Blovstrød Skole. Desuden kunne det være fint, om Johnny Lehmann ville uddybe, hvad han mener med, at byrådet har vedtaget en ny SFO. Ved han noget, jeg ikke ved?

Slutteligt, så er det én ting matematisk at beskrive forholdene i idrætsforeningerne i Blovstrød. Jeg ved tilfældigvis, at flere af klubberne glæder sig til at der kommer flere Blovstrød-borgere til, eftersom man har udfordringer med faldende medlemstal og drift af idrætsanlægget, ikke har fyldte hold og ikke på alle årgange. Til tider i en grad så man kobler man sig på foreningerne i Lillerød. I SF glæder vi os også til de mange nye borgere og den energi, synergi og bæredygtighed, de vil tilføre lokalsamfundet og de kommunale servicearealer.

Publiceret: 03. Oktober 2017 11:06

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt