Rasmus Keis Neerbek.
Rasmus Keis Neerbek.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: En lokalplan helt i skoven

Rasmus Keis Neerbek, Enhedslisten Allerød

Byrådet har lige sendt revideret lokalplan for Teglskoven i høring. Byggeafstanden til skoven er nu udvidet fra 10 meter (!) til 30 meter. Kun 10 pct. af den gældende regel.

Skovbyggelinjen (§17) indledes med følgende: For at sikre det frie udsyn til skoven og skovbrynet og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv forløber der en skovbyggelinje i en afstand af 300 meter fra skoven.

Så kan man jo indvende, at de ekstra 20 meter jo er værd at tage med, men når man så læser planens detaljer står der sørme, at de 30 meter kan anvendes til veje, parkeringspladser og regnvandsbassiner. Naturen kan få plads, når der ikke holder biler. Men bevarelse af værdifulde levesteder kan det vel næppe kaldes.

Små dispensationer fra skovbyggelinjen kan naturligvis være ok, men en overskridelse på 90 procent er helt i skoven, bogstaveligt talt.

Naturen i Danmark mangler plads, det er en af de største trusler mod vores biodiversitet. I Enhedslisten opfordrer vi til, at flere protesterer mod dette punkt i lokalplanen.

Publiceret: 04. September 2017 09:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt