Foto: Michael Braunstein
Foto: Michael Braunstein
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Et byråds dilemma: Skal vi betale erstatning til borgerne eller til PANKAS?

Arne Mathiasen, Høveltsvangsvej 64

Kære byråd.

Efter gårdsdagens byrådsmøde sidder jeg med en umiddelbar følelse af en 1-0 føring.

1-0 til Allerød mod forurenende industri.

Byrådet blev enige med sig selv, efter massivt pres fra os borgere, om at tage borgernes parti i tovlte time for at undgå forurenende industri eller var det for at undgå en blødende vælgertilslutning? En forurenende industri, der blot få timer før var stuerene, så stuerene at de kunne bo ovenpå vores kildeplads for drikkevand.

Byrådet vil trække i arbejdstøjet, og arbejde på at ”særligt pladskrævende industri” ikke skal ligge i Farremosen. Arbejde på et §14 påbud - en timeout, der kan bruges til at bygge forsvaret op mod forurenende industri. Påbuddet kan gælde 1 år!

Forud for byrådsmødet havde byrådet mødtes med et advokatfirma. Advokaterne havde givet dem muligheder, der ikke eksisterede blot to dage før, hvor forvaltningen havde afdækket ALLE muligheder, og intet var at gøre. Utroværdigt eller ufuldstændigt?

MEN der er noget at gøre – måske? Måske ikke?

Ifølge borgmesteren ville alle byrådsmedlemmer kunne blive stillet personligt ansvarlige for det tab PANKAS måtte opleve ved en forsinkelse, flytning eller sågar afvisning af byggeriet i Allerød kommune. Summer som 1 mio. kr. pr byrådsmedlem kom på tale.

Her er det dilemmaet opstår!

Hvis byrådet vælger at imødekomme borgernes krav og aflyse PANKAS, vil de kunne blive mødt med erstatningskrav fra PANKAS.

Hvis byrådet vælger at imødekomme PANKAS, vil de med sikkerhed blive mødt med værdiforringelses krav fra borgerne, der vil blive højere.

Skal man vælge PANKAS, der genererer 8-10 arbejdspladser og ingen skat i kommunekassen (går til Rudersdal) eller skal man vælge borgernes parti, der betaler skat til kommunekassen, og kan vælge én ind i byrådet?

Svært valg for nogle og enkelt for andre.

En tredje og uhyggelig mulighed. Vil nogle af byrådsmedlemmerne trække det opportunistiske tredje kort, at imødekomme begge sider?

Begge sider ved at indgive en §14 anmodning til Erhvervsministeriet inden tidsfristens udløb på søndag, men af en sådan karakter, at den ikke bliver imødekommet.

En afvisning i en situation hvor man kun har et skud i bøssen – der kan ikke søges igen efter tidsfristens udløb på søndag!

Her kan man fortælle borgerne, at man gjorde hvad man kunne, og resultatet bliver stadig at PANKAS kommer til byen. Men borgerne er mindre utilfredse da de blev hørt. Byrådet gjorde hvad de kunne, men det lykkedes desværre ikke. Det er jo menneskeligt at fejle.

Tænkt for nogen – en bekymring for andre. Vælg selv.

Vi må hjælpe byrådet i mål med jeres udtalte ønske, og vi forsikrer jer at vi overvåger jer, at det går rigtigt til, og at ALLE muligheder er efterprøvet denne gang.

Lad os stå sammen byråd som borgere i Allerød – stå sammen som I gjorde det til byrådsmødet i går. Lad os sikre, at det er de rigtige, der løber med 1-0 sejren – Allerød – en grøn kommune der ikke skal gå i sort!

Publiceret: 11. Oktober 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt