Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Et konstruktivt byråd tak

Thomas Pedersen, Vores Allerød

Af Thomas Pedersen, Vores Allerød

Som læser ser jeg ofte et besynderligt træk i debatten i Allerød Nyt ved, at der tales ned og latterliggørende af andre kandidater og partier, ja endda borgere.

Det drejer sig blandt andet om at påpege, at debattører ikke har indsigt nok i kommunal økonomi til at deltage kvalificeret i debatten. Senest har man vedholdende forsøgt at få vendingen "budget er bare noget, vi leger" klistret på Socialdemokratiet.

Men helt ærligt! Selv om jeg personligt ikke stemmer socialdemokratisk, så er jeg på ingen måde i tvivl om, at partiets byrådsmedlemmer er godt inde i deres arbejde, de er bare uenige i visse prioriteringer.

Hvis Socialdemokratiet har brugt udtrykket, så skal det vel ikke tages mere bogstaveligt, end når f.eks. Konservative siger, at de ikke går ind for burbørn i skolerne?

Lad os nu få lidt gentleman-ånd ind i det kommunalpolitiske arbejde. Det ER faktisk muligt at få gode idéer, selvom man ikke er en del af budgetflertallet. En politisk modstander kan faktisk godt vise sig at have en god løsning på en udfordring, som et andet parti kan løbe i mål med.

Hvis man oprigtigt ønsker at gøre noget godt for hele kommunen, så lukker man sig ikke om sit flertal og taler ned til de andre, der står udenfor eller er uenige.

Vores Allerød ønsker netop et åbent og konstruktivt samarbejdende i byrådet. Det skal være et af vores væsentligste bidrag til valgkampen - og forhåbentlig en hel valgperiode efterfølgende - at medvirke til en ordentlig og respektfuld stemning.

For det er den vej, vi absolut må følge, hvis vi vil udvikle kommunen visionært for alle.

Vores Allerød er en lokalliste uden landspolitiske ideologier, men fuld fokus på det kommunale arbejde, som i den grad handler om dig og mig, dine børn og mine børn, ja alle dem, der hører til i kommunen.

Lad den gode idé sejre uden smålig skelen til partifarve. Så kan vi gøre Allerød til en formidabel kommune at leve i - en kommune, der ikke har behov for prestigebyggerier for at føle sig stor.

Publiceret: 27. Juni 2017 01:12
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt