Kommunalvalg 2017
Lea Herdal, byrådsmedlem, Alternativet.
Lea Herdal, byrådsmedlem, Alternativet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Forsøg med kortere skoledag

Af Lea Herdal, byrådsmedlem, Alternativet

I Alternativet Allerød bakker vi op omkring Marie Kirk Andersens, K, forslag om, at Allerød kommer med i forsøget om kortere skoledag for eleverne og har, med glæde noteret, at det gør Venstres byrådsgruppe også.

Som det er idag, er skoledagen for lang for eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet, de bliver trætte og får for lidt ud af de sidste timer - og det uanset om de kommer fra ressourcestærke eller -svage familier !

Vi ønsker, at de lærertimer, der frigøres ved at forkorte skoledagen, fastholdes og bruges til styrkelse af kreativitet og faglighed i undervisningen, eksempelvis i form af to-lærertimer.

Så forhåbentlig stemmer byrådet på torsdag for Marie Kirk Andersens forslag.

Vi er godt nok oppe imod en betonklods i form af vores egen forening, KL, hvor en samlet bestyrelse tordner mod muligheden for forsøg med kortere skoledage. Men det skal ikke afholde os fra, her i Allerød, at arbejde på at skabe en bedre, sjovere og mere kvalificeret skoledag for vores børn.

Privatskolen er blevet vældig populær, med kortere skoledage og max. 24 elever i klasserne. Det skal vi arbejde hen imod, at vores folkeskoler også får mulighed for!

Vi har en folkeskolelov. Inden for rammerne af den skal den enkelte skole have mulighed for selv at definere, hvordan, den vil være skole, i samspil mellem elever, forældre, lærere/pædagoger, ledelse og lokalmiljø.

For elevernes trivsel, dannelse og personlige udvikling!

Publiceret: 25. April 2017 10:25
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere