Rune Ammitzbøll Langholm.
Rune Ammitzbøll Langholm.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fredning af området nord for Bastrup Sø

Rune Ammitzbøll Langholm, byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

En af konservatismens grundpiller er bevarelse af en mangfoldig natur til kommende generationer, at bevare betyder ikke at man er stagneret, men at man bevarer for fællesskabet. Derfor blev jeg skuffet, da jeg læste referat efter mødet i Teknik- og Planudvalget 26.09.17, hvor udvalget skulle tale og beslutte om fredningen af området nord for Bastrup Sø.

Et enigt Teknik- og Planudvalg valgte under mødet at afvise fredningsforslaget. Årsagen, at det ikke længere var relevant, da området ikke længere skulle bruges til råstofsudvinding jf. Råstofplan 2016. Men det er da en besynderlig sondring, da man i konstitueringsaftalen for Allerød Byråd efter kommunalvalget 19.11.2013 aftalte, at der skulle igangsættes en fredningsproces for området. Dette for netop at beskytte mod yderlige råstofgravning i fremtiden - pga. områdets natur – og dermed naturligvis ikke kun nu og i forhold til grusgravning. Danmarks Naturfredningsforening (DN), som jeg selv er medlem af, deltog ved mødet ved Birgitte Bang Ingrish (DNs hovedorganisation). Men blev DN overhovedet hørt, og fik DN lov til at vende tilbage med svar på spørgsmålet om hvad en fredning vil koste? Jeg undres!

At kommunen har en grøn og bæredygtig profil er meget vigtig for mig. Vores dejlige naturområder skal bevares og flere grønne områder fredes, såvel som muligheden for færdsel med hund, til hest, på cykel eller til fods styrkes. Det er en vigtig opgave at sikre naturen til fremtidige generationer, derfor er et af mine mål at der i fremtidige lokalplaner arbejdes henimod at området Øvre Mølleådal, syd for Slangerupvej, bliver fredet.

Derfor stem personligt 'Rune Ammitzbøll Langholm' til kommunalvalget, hvis du vil have en lokal, grøn og konservativ stemme fra Lynge i Allerøds Byråd.

Publiceret: 02. Oktober 2017 09:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt