Lisbeth Skov, næstformand for Allerød Venstre
Lisbeth Skov, næstformand for Allerød Venstre
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Gladgården en stor succes for miljøet

Af Lisbeth Skov, næstformand for Allerød Venstre, Lyngbakken 16, 3540 Lynge

Spildopperne løser en særlig opgave i Allerød Kommune, hvor Gladgården hver tirsdag er et samlingssted, der sætter Lynge på Danmarkskortet. Flere hundrede mennesker kommer fra nær og fjern for at opleve det berømte “loppemarked”.

Igennem mange år har vi i Allerød Kommune haft en helt enestående og effektiv indsamling af genbrugseffekter fra samtlige husstande. Det er spejderne og andre frivillige foreninger, der har stået for arbejdet, og det har været en helt unik indsats, som mange har misundt os. Genbrugsprojektet blev igangsat af Spildopperne på Gladgården for mere end 43 år siden.

Spildoppernes indsamling har været effektiv. Men nu kan de ikke leve op til nye regler om 50% genanvendelse, da mange borgere på nuværende tidspunkt ikke sætter ud til genbrug, og deres ting havner i skraldespanden.

Det er en hjertesag for Venstre, at der stadig vil være plads til Spildopperne, når de nye krav om højere genanvendelse bliver indført i kommunen.

Det gælder i første omgang fire fraktioner, nemlig papir, glas, metal og plast – eventuelt også pap og senere organisk affald. Hver enkelt husstand skal til sin tid have en eller flere faste beholdere stående til affaldssortering.

Arbejdet med genbrugsindsamling og salg på Gladgården er hidtil foregået ved frivillig og ulønnet arbejdskraft. Det har givet et stort socialt netværk for alle aldersgrupper, som udgør rygraden i Spildopperne, og overskuddet for salget uddeles til de foreninger, der står bag projektet.

Fremover kan Spildopperne formentlig kun indsamle “loppemarkedseffekter” og deres økonomiske grundlag vil derfor blive indskrænket.

Venstre ønsker, at der fortsat skal være et økonomisk grundlag for, at de kan fortsætte deres aktiviteter til glæde for os alle.

Indsamling af loppemarkedseffekter er til stor gavn for mange, der ikke har mulighed for selv at bortskaffe effekterne, ligesom disse ting kan få et nyt hjem hos andre, der sætter pris på dem.

En sådan genanvendelsesgrad vil det tværkommunale samarbejde Norfors aldrig kunne opnå. Hvis vi ikke får skabt et økonomisk grundlag for Spildopperne, må vi se i øjnene, at alt det positive arbejde, som de har stået for gennem næsten et halvt århundrede, vil forsvinde. Samtidig vil det være et stort savn for de foreninger, der drives via midler indsamlet af Spildopperne.

Publiceret: 14. Juni 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt