Kommunalvalg 2017
Karsten Längerich, spidskandidat for Venstre.
Karsten Längerich, spidskandidat for Venstre.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hjælp de nye initiativer i Allerød

Af Karsten Längerich, spidskandidat for Venstre

I forgårs havde jeg den store fornøjelse at få en rundvisning på Allerød Privatskole. Det er et spændende miljø, som forældrene og lærerne har skabt:

Hjemmelavet mad i kantinen, stillerum og små kreative værksteder i SFO'en, max. 24 elever per klasse, smil og glade mennesker. Og man kan bare fortsætte.

Privatskolen har haft en svær start med først at få mulighed for at leje faglokaler, en italesættelse af at den nok ikke kommer og sidenhen har det været vanskeligt for skolen at kunne leje kommunens idrætsfaciliteter, som alligevel ikke benyttes i skoletiden.

Lad nu skolen leje de ubenyttede lokaler til en rimelig markedspris, så skolen får mulighed for at anvende sine ressourcer på god uddannelse og kommuneren får dækket sine meromkostninger.

Hvis man bevæger sig ned på Vestvej og besøger Lykkely - en ny privat daginstitution - så oplever man det samme. Lykkely er etableret af forældre, som ønskede en anden type daginstitution, end kommunen kunne tilbyde. Efter bare et år står der 300 børn på ventelisten, og institutionen er fyldt af glade børn og forældre.

Lykkely er desværre blevet mødt med krav fra Allerød Kommune, som er strengere, end hvad andre kommuner kræver af private daginstitutioner. Allerød Kommune forlangte først, at Lykkely skulle stille en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift, men det endte med et kompromis på 2 måneder.

Andre kommuner forlanger halvt så stor en garanti, eller slet ikke ingen garanti. Status er, at garantien netto koster institutionen 80.000 kr. om året, som kun banken tjener på. Dette beløb kunne i stedet kunne gå til tilbud til børnene.

Såvel privatskolen som daginstitutionen er gode alternativer til de kommunale tilbud med stor tilstrømning af børn. Venstre mener, at kommunen kan blive bedre til at bistå nye initiativer i opstarts- og driftsfasen indenfor de rammer som lovgivningen tillader.

Det gælder uanset om det er nye butikker og restauranter eller om det er private skoler, daginstitutioner og plejehjem. Sådanne initiativer gør kun Allerød til en bedre kommune at leve i.

Publiceret: 31. Marts 2017 11:28
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt