Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvad med den fredning syd for Slangerupvej?

Troels Jacobsen, Barresøvej 2, 3540

Lige nu afventer sagen kommunalvalget og - sidst på året - naturfredningsforeningens årlige prioritering af forslag fra hele landet.

KV17 bringer forhåbentlig endnu flere tilhængere af fredningen i byrådet. Mere tvivlsomt er det, om projektet kommer højt op på DNs liste. Der er, så vidt vides, ingen sjældne dyre- og plantearter, der begrunder en fredning netop her.

Til gengæld er landskabet særegent.

Her i naturparken mellem Buresø og Farum Sø var der i sen istid voldsomme skred, nedskylninger og aflejringer, hvad der har efterladt - ikke bjerge, men banker af mere eller mindre sorterede bjergarter.

Som skabt til råstofudnyttelse!

Så ”udviklingen” har gnasket løs af en masse bakker, skråninger og flader i flere hundrede år, og kun efterladt området sydøst for Uggeløse - sydvest for Nymølle næsten urørt

(på nær Bregnebjerggårds, Barresøgårds og Nymøllegårds jorder, hvoraf en del er gennemgravet og delvis genopfyldt med diverse, ikke altid nøje specificeret og kontrolleret materiale).

De mest udsatte områder er Stålhøj-området, hvor der kan hentes sand for et ukendt millionbeløb hvis der en dag kommer grønt lys fra regionen og kommunen, og en mark syd for Nymølle, en mark, hvis ejer nærmest har sikret sig ret til at grave i tilfælde af igangsættelse af ringvejen.

Med ”Bastrupfredningen” vil hele Allerød-delen af ”Naturpark Mølleåen” (se http://npmaa.dk/kort/) være sikret optimalt. Ikke så ringe endda…...

Enhedslisten vil være et godt valg på næste tirsdag, hvis miljøbeskyttelse skal ha medvind – og forresten - efter sigende - er der også kandidater på de øvrige lister, der har miljø højt på dagsordenen.

Publiceret: 10. November 2017 13:39

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt