Miki Dam Larsen, Bettina Hauge og Theodore Gbouable.
Miki Dam Larsen, Bettina Hauge og Theodore Gbouable.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvem er tilhængere af asfaltfabrikker?

Den socialdemokratiske byrådsgruppe Miki Dam Larsen (viceborgmester), Theodore Gbouable og Bettina Hauge

Man må spørge sig selv, hvem der dog er så store tilhængere af asfaltfabrikker, at de vil placere en ny fabrik nogle hundrede meter syd-vest for Lynge Overdrev. Svaret er: Ingen i Allerød!

Socialdemokraterne ønsker ikke at tiltrække virksomheder, der udgør en belastning for miljø eller naboer, og vi har endnu til gode at høre andre fortalere for en asfaltfabrik på det område. Alligevel står vi nu overfor at få en. Det skyldes paradoksalt nok, at ingen ønsker den slags fabrikker (virksomheder i miljø-klasse 4-7), hvorfor staten altså udpeger områder, hvor kommunerne pålægges at skabe passende rammer, så disse virksomheder, der er essentielle for samfundet som helhed, fortsat kan eksistere. 

De lokale handlemuligheder er derfor begrænsede. Vi kan gøre, som 20 ud af 21 byrådsmedlemmer gjorde det, da vi bestemte naboafstand, tilkørselsforhold, beplantning osv. i lokalplanen for området, men vi kan ikke efterfølgende direkte forhindre en asfaltfabrik i at opkøbe jord og etablere sig i området.

At stemme for eller imod lokalplanen handler derfor ikke om, hvorvidt man er for eller imod de lovlige erhvervsaktiviteter, der kan komme på området, men under hvilke vilkår de kan fungere.

I den konkrete lokalplan var det vigtigt for Socialdemokraterne at tage videst muligt hensyn til naboerne i området.

Efterfølgende har en asfaltfabrik (Pankas) købt sig ind i området. De skal så have en miljøgodkendelse for at kunne etablere sig – dette følger lovstyrede standarder.

Som borgerne i området er Socialdemokraterne også bekymrede for fabrikkens virkninger på miljø og naboer i området, hvorfor vi vil arbejde for, at der også kommer en VVM-vurdering, og i det hele taget stilles skarpest mulige krav til en evt. ny virksomhed i området. Er der andre muligheder for at sikre miljø og naboer, så tager vi også gerne dem i brug.

Publiceret: 04. Oktober 2017 12:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt