Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvis vi ikke snart prioriterer unge, mister vi dem til hovedstaden

Af Emma Bønnelykke, bestyrelsesmedlem DSU Rudersdal/Allerød, Formand DSU Nordsjælland, Magnolievangen 45, 3450 Allerød

Tirsdag morgen. Jeg låser min cykel op, og spæner ned mod Allerød st., hvor toget går om få minutter.

Jeg cykler gennem villakvarter efter villakvarter. 70'ersens femværelses familieboliger med tilknyttet have, hund og Hyundai i garagen.

Fem minutter senere ankommer jeg til Allerød st. Som altid spotter jeg en gruppe unge på vej ind mod hovedstaden. Måske skal de ind for at smage på Københavns begivenhedsrige kulturliv. Måske de skal ind og se de nye kollektioner i High Street butikkerne.

I ét faldt det mig ind. Nutidens ungdom farer mod hovedstaden som aldrig før. Ikke blot besøger de hovedstaden, de bliver også tilflyttere og medborgere i landets største kommune, København. En kommune hvor boligpriser stiger som aldrig før.

I år 2014 var der knap 100 borgere i Allerød kommune med alderen 25 år. Til trods for at vi befinder knap 30 min fra Caffe latter, koncerter og kolossalt store indkøbscentre, er det ikke nok for ungdommen. Eller er det?

I Allerød kommune prioriterer man ikke ungdomsboliger. Man prioriterer ikke mangfoldigheden og man taber ungdommen til hovedstaden - kun 30 minutter herfra. I takt med at vores borgere bliver ældre og ældre, forsvinder ungdommen så snart de kan.

Det gør de, fordi vi ikke imødekommer deres basale behov for en bolig. Er det virkelig den fremtid vi ønsker for vores kommune?

Publiceret: 23. Marts 2017 14:38
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere