Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvor blev lokalsamfundet af?

Søren Jakobsen, næstformand, Vores Allerød

Hvis vi kigger på enkelt stående skolematrikler i Allerød kommune, vil man erfare, at Lynge skole er den matrikel med flest børn. Men hvorfor er fokus så nærmest udelukkende på skolerne i Lillerød? Hvofor afsættes der ikke økonomi til at udvikle og udbygge/renovere Lynge skole? Skal Lynge ikke også udvikles som Blovstrød?

Vi, i Vores Allerød, mener, det er vigtigt at flytte ressourcerne hen til de områder, hvor det er nødvendigt at udvikle kommunen. Lynge skole har behov for at der sættes fokus på afsættelse af midler til faglokaler, renovering ifht. antal skoleelever og kommende kapacitet mv. En yderligere mulighed kunne være at samle udskolingen i hele kommunen, så vi rent faktisk får nogle fede tilbud til de store elever. Fx med et godt udvalg af valgfag, hvor Allerøds folkeskole og resten af kommunen kan drage nytte af hinanden. Vores skolematrikler er ikke hver især en ø. Et samlet stærkt skolevæsen forankret i lokalsamfundene er afgørende for, at Allerød er en levende kommune.

Der er afsat mange penge til udvikling af Blovstrød, hvilket er glædeligt, men er løsningerne helhedsorienteret? En løsning af en Kongevej, der sætter trafikken i stå om morgenen, en for kort venstresvingsbane fra Kongevejen til Sortemosevej, og en trafikprop ved Allerød Privatskole. Det mener vi i Vores Allerød ikke er helhedsorienteret, når Ny Blovstrød bliver etableret.

Vi forstiller os også, at der fra Lynge skal være en fast forbindelse til og fra Hillerød. Der er mange unge mennesker, der hver dag pendler til og fra Hillerød, også unge der bor i Lynge. Det må være muligt at kunne have en fast busforbindelse, der kører gennem Lynge og til Hillerød. Det findes ikke i dag, og det vil Vores Allerød gerne arbejde for at etableres.

Inden for en overskuelig periode bør der desuden afsættes penge på anlægsbudgettet til etablering af en mere sikker cykelforbindelse mellem Ny Blovstrød og Lillerød. Den kan gå fra Ny Blovstrød under S-banen, forbi Allerød sø og forbindes med Allerødvej. Dermed undgår man det store kryds ved Nymøllevej og Sortemosevej.

Alt i alt når man læser i debatten, virker det til at lokalsamfundende er glemt. Lad os da få en samlet helhedsvurdering af hvad lokalsamfundende har brug for og inddrage borgerne i lokalsamfundene, da de givetvis har mange input til forbedringer. Vores Allerød er hele kommunens stemme.

Publiceret: 25. September 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt