Kommunalvalg 2017
Faruk Kilic, formand for Konservative i Allerød
Faruk Kilic, formand for Konservative i Allerød
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvor er kvaliteten i debatten?

Af Faruk Kilic, formand for Konservative i Allerød

Det er dejligt, at den ny oprettede liste Vores Allerød ikke vil hæve skatten, men ved hjælp af 'kloge anlægsinvesteringer' øge velfærd i Allerød kommune.

Som de også skriver så beskæftiger Flemming Ipsen sig til daglig i en anden kommune. Derfor bør han vide, at cirka 90 procent af udgifterne i en kommune udgøres af de fire kernevelfærd: Børnepasning, Skole, Sundhed og Ældreområdet.

De resterende cirka 10 procent af udgifterne går til administration, samt anlæg. Kan du ikke bare give mig nogle konkrete eksempler på, hvad kloge anlægsinvesteringer vil være, således du kan skabe rådighedsrum til at øge kernevelfærden?

Vi bruger alle de penge, som vi må på anlæg - hvordan vil man øge anlægsrammen?

Hvis man vil overholde rammen, hvad vil man så ikke bruge penge på?

Kan vi ikke få noget kvalitet ind i debatten, så det ikke bare bliver den bedste overskrift, der vinder, men nogle realistiske bud på, hvordan man kan støtte en god udvikling i Allerød?

Vi Konservative har bevist med fakta de sidste to valgperioder, at vi ønsker at investere i anlæg. Lad mig nævne: Ravnholt børnehus, Skovvang plejecenter, genoptræning på Engholm og nu underbygger vi udviklingen af Blovstrød med ny daginstitution.

Vi bruger alle de penge vi må på anlæg, og de skal investeres smart og til gavn for os alle i Allerød.

Publiceret: 30. Juni 2017 09:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

ANNONCER
Se flere