Thomas Pedersen.
Thomas Pedersen.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Hvorfor borgerinddragelse, hvorfor debat og hvorfor nærdemokrati?

Thomas Pedersen, Vores Allerød

Hvorfor stille op for en lokalliste, når alle de etablerede partier alligevel løber med stemmerne? Der kan stilles mange hv-ord i den lokale debat, og enighed i debatten skal der nødvendigvis heller ikke være.

Hvorfor så starte en lokalliste? For mig personligt startede det med lukning af en skole, eller rettere det politikerne troede var en beslutning om lukning af en skole. Nu er det så beslutningen om asfaltfabrik i Farremosen, der debatteres højt og livligt i disse tider.

Emner som nogle bliver direkte berørt af eller i hvert fald har en klar holdning til. Som politiker skal du selvfølgelig også have en holdning til de emner, der berører dit lokalsamfund. Jeg er medlem, sidder i bestyrelsen og stiller op som kandidat for Vores Allerød. Hvorfor?

Fordi min overskrift er mit vigtigste mantra. Stil spørgsmål til dine egne beslutninger. Ikke fordi der skal træffes beslutninger på rundkredspædagogiske grundlag, men fordi man som lokalpolitiker nok skal komme i situationer, hvor man ikke har viden og kompetence nok til at se ”collateral damage” af de beslutninger man skal til at træffe. Hvilke eftervirkninger vil det få og hvilken indflydelse vil det have på områder du ikke selv kan forestille dig? Farremosen er et godt billede herpå. En lokalplan er vedtaget år forinden, sikkert med et byråd, som havde erhvervsvækst tilsigtet. Men følgevirkningerne kan nu være uheldige, for nogle katastrofale, hvis vi snakker dyrt indkøbt bolig, der vil falde markant i værdi med tung industri tættere på.

Billedet jeg prøver at tegne er blot, at vi som engagerer os i politik, er nødsaget til at engagere os i mennesker. Ikke kun beslutninger og magtdemonstrationer af politisk karakter. Vi skal have selvindsigt til at anerkende, at vi ikke ved alt og det at spørge/indbyde til debat, ikke er svaghedstegn, men styrkelse af det lokale nærdemokrati. Vores Allerød tør ikke alene spørge borgerne, vi lægger op til at der skabes processer så forankret i vores kommunale beslutninger af større betydning, at det skal komme som en naturlighed og selvfølge i byrådet og forvaltningen. Men det er svært, hvis politikerne arbejder med skjult agenda og kun stiller op fordi de selv skal have personlig vinding i arbejdet. Jeg vil Allerød og det vil Vores Allerød også - Hvad vil du?

Vi glæder os til kommunalvalget 2017 i Vores Allerød – hvorfor ikke stemme lokalt?

Publiceret: 10. Oktober 2017 13:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt