Kommunalvalg 2017
Foto fra onsdagens skyderi.
Foto fra onsdagens skyderi.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ikke godt nok, Jørgen!

Af Nikolaj Bührmann, byrådsmedlem, SF Allerød

Alt imens vi i Allerød Byråd har travlt med at diskutere servicerammer, budgetter og besparelser, så kan beboere i Uglevang ikke længere gå sikkert på gaden.

I SF ser vi en sammenhæng mellem de to forhold og vil snarest komme med forslag til løsninger. Løsninger, der går ud over hvad borgmesteren kan finde på - en tryghedsvandring!

Vi har hørt det før, og nu siger han det igen. I forbindelse med skyderierne i mit gamle kvarter, Uglevang, forsøger borgmester Jørgen Johansen endnu engang at gyde olie på vandene:

"Der er styr på det med vores SSP og vores samarbejde med politiet. For en sikkerheds skyld så viser et samlet byråd sig for første gang nogensinde i Uglevang/Ørnevang. Det skal nok hjælpe," synes tænkningen at være.

Det, der ikke har været fremme, er, at skyderierne sker på baggrund af et bandeopgør med knivstikkerier dagen før, der skete i området omkring Skovvang Stadion.

I forbindelse med rockerbanden Satudarahs indtog i Allerød, så var borgmesteren på TV2Lorry og gav udtryk for at NU var banden ude af byen - "Der er styr på det".

Vi har da også løbende fået meldinger om, hvordan direktionen arbejdede med denne udfordring, men det stikker åbenbart dybere. Der er også forlydender om at der sælges stoffer i området.

Som født og opvokset i Uglevang, så må man sige, at der er sket meget, siden jeg flyttede derfra. Det, der blandt andet er sket, er, at der er sparet markant på SSP og gademedarbejdere, det er blevet et dyrere og dårligere tilbud at gå i SFO, alle klubaktiviteter er brugerfinansierede, de boligsociale aktiviteter som Lillerød Boligforening som de eneste lavede, er forsvundet og samarbejdet de tre boligforeningsafdelinger imellem er blevet dårligere.

Samtidig er der skabt en skolestruktur, som underkender den betydning, en skole i et lokalmiljø kan have som lærings- og kulturinstitution.

Hvis denne udfordring skal løses, så bliver vi nødt til at tale om tingene og de faktiske forhold. Derfor vil SF bede om en redegørelse, der afdækker de udfordringer, vi måtte have i hele Allerød i forhold til forskellige grupperinger og de unges forhold til kriminalitet og stoffer.

Vi vil i forbindelse med dette års budgetforhandlinger bede om én million kroner til at opnormere SSP og gadeteamet samt fjerne potentielle besparelser på området.

Pengene skal desuden bruges til socioøkonomisk at kunne sikre kontaktpersoner i dagtilbud og skoler for de relevante familier og understøtte de familier der ikke har råd til at deres børn går i SFO eller klub, men som har et absolut behov for det.

Publiceret: 19. Maj 2017 11:49
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Allerød Nyt

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt