Esben Buchwald.
Esben Buchwald.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Ingen bus - men vi kan måske cykle til Hillerød

Esben Buchwald, Kandidat for Venstre

Øhh nej. Selvom motion er sundt, så er det vel ikke noget reelt alternativ til en bus? Ikke desto mindre blev muligheden for at cykle bragt på banen ved valgmødet i Lyngehallen 15. nov. Det skete da en borger spurgte ind til hvordan de tre borgmesterkandidater forholdte sig til den ikke eksisterende busforbindelse mellem Lynge og Hillerød.

Et andet svar på spørgsmålet var, at man kunne lave ændringer i forbindelsen mellem Lynge og Allerød Station. Det er da prisværdigt - det er bare ikke godt nok.

Jeg har i en tidligere byrådsperiode kæmpet for en busforbindelse til Hillerød. Og det lykkedes, omend af omveje, at få en forbindelse i samarbejde med Hillerød Kommune.

Så kan man sige, ja men det er for dyrt, der er ikke passagerer nok. Til det vil jeg svare, at det er historien om, hvad der kom først; hønen eller ægget. Hvis busforbindelsen ikke er god nok, så vil mange fravælge den til fordel for bilen. Eller man vil vælge en anden destination. Det sidste betyder fx, at der så ikke vil være lige adgang til ungdomsuddannelser. Det skal derfor være let at komme til uddannelsessteder i Hillerød, med bus direkte fra Lynge.

Så hører vi også, ja men vi kan ikke lave en buslinje i Hillerød Kommune. Nej det kan vi ikke, men vi kan lave den i samarbejde med Hillerød. De har en interesse i at Uvelse og Nr. Herlev har forbindelse til uddannelsessteder, arbejdspladser og rådhuset i Hillerød Vest. Så mon ikke det er muligt at finde en løsning, selvom det bestemt ikke er blevet lettere efter at Allerød Kommune meldte sig ud af samarbejdet sidste år. Jeg lægger mig i hvert fald ikke ned i den sag.

Publiceret: 20. November 2017 13:50

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Allerød Nyt

Valget netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt